I dag starter Grand Circuit-meetinget på USA’s ældste travbane, The Red Mile i Lexington, Kentucky – Bet25 har spil til løbsdagen, hvor danske Rene Sejthen sender fire heste til start – to af dem er danskejede.

The Red Mile er – som navnet siger – en milebane – 1609 meter i omkreds, og den regnes for den hurtigste bane i USA – ja, i hele verden.
Banelegemet består af en rød type – igen med henvisning navnet – og denne ler type skulle være baggrunden for de hurtige tider, der bliver præsteret på banen.
Leret har dog også den bagdel, at hvis det regner meget, så bliver banelegemet umuligt at afvikle løb på.
Og regnet – og regnet meget har det i de sidste uge her i Lexington, men i dag skulle der kun komme enkelte byger og solen skulle kigge frem i eftermiddag.
Allerede klokken 10.50 bliver det med danske øjne spændende, for da skal den 2-årige hoppe Rose Wynn (Gimpanzee) med Rene Sejthen ud i en qualifier.
Hun galoperede fra start i sin debut, og skal så godkendes til løb igen.
Rose Wynn, der er opdrættet i Danmark af Stutteri Wynn, ejes af en kvartet af danskere – Knud Erik Ravn, John Kirketerp, Gunner Christiansen og Rene Sejthen.
Fra klokken 13.00, lokal tid – klokken 19.00 dansk tid går det løs og allerede i 1. løb sender Rene Sejthen den 3-årige Dame On (Chapter Seven) til start med topkuske Dexter Dunn i sulkyen.
Dame ON har et vanskeligt temperament, men den har dog opnået af få 3 andenpladsen i fem starter i år.

I 4. løb starter 9 Calgarian (Calgary Games) med Tim Tetrick. Calgarian, der ejes af Knud Erik Ravn og John Kirketerp var direkte uheldig I sidste start, hvor den blev mellemlæg i en sandwich midt i opløbet og galoperede – var ubrugt på det tidspunkt, og den kan sagtens være med på stregen her!
I 12. løb starter Rene Sejthen to heste – 3 Burningforyourlove (Bar Hopping) med Tim Tetrick – en hoppe, der ejes af Jean Pierre Dubois og som har startet fem gange og vundet 2 sejre. Hun var senest nummer to, slået med en mulespids og har fin form og er kendt for at kunne slutte stærkt af.

6 Lucchese (Greenshoe) med David Miller ejes af Lars Berg og Rene Sejthen, og den kommer med sejr i sidste start.
Ja, Lucchese har vundet 2 sejre i 4 starter og er ude efter et hattrick!
På Bet25 er der programblad, som er lavet efter skandinavisk opskrift, men vil du se det amerikanske baneprogram så klik her