Endnu kendes sæsonplanen for danske baner i 2026 ikke, men på medlemsmødet på Lunden mandag aften kom der lidt frem.
-Vi får en løbsdag mindre i 2026 end i år – det er vist nok en onsdag vi mister, og på landsplan er der tale om en nedgang på 12 løbsdage, sagde formanden Peter Andersen.
Fredag og lørdag har Dansk Hestevæddeløb indkaldt til stormøde, hvor repræsentanter fra såvel banernes administration som bestyrelser deltager. Her vil arbejdet med den nye handlingsplan 2030 for trav- og galopsporten være et emne sammen med bl.a. sæsonplanen.