TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

VM-vinderen Lexus Kody fanget på stregen

af | 20. sep 2025 | Nyheder

Blot seks dage efter Lexus Kody med Yannick Gingras vandt VM-løbet, The International Trot var parret i nat til start på Hoosier Park i Indianna.

Blot få meter før mål ser det ud til at Lexus Kody skulle vinde, men udvendige Periculum når frem til dødt løb. Screendump

Her mødtes nogle af USA’s bedste hurtigtravere i Caesars Trotting Classic doteret med 200.000 dollars, og selv om Lexus Kody kom med VM-sejren i bagagen, så var den kun spillet til næstfavorit bag Marcus Melander-trænede Periculum (Muscle Hill)med Scott Zeron.

Ind i opløbet tegnede det til sejr til Ron Burke-trænede Lexus Kody (Archangel) , der havde fået taget på førende Ponda Jet med Kyle Wilfong.

Tempoet havde undervejs været forrygende – der blev åbnet efter 1.04.5 og de første 800 meter efter 1.06.6!

Som nævnt så det ud til at Lexus Kody skulle gå mod sejren, men skridt for skridt nærmede Periculum sig, og de to skar målstregen samtidigt – dødt løb i 1.09.1.

French Wine (Bar Hopping) med Jason Bartlett fra Nancy Takters stald afsluttede stærkt til tredjepladsen – også i 1.09.1.