Wall of Moni – en 6-årig USA-hingst efter Walner har været Norges mest populære avlshingst i 2025, idet den har bedækket 72 hopper.
Nu er vi ved at være på den tid af året, hvor der skal gøres status på bedækningssæsonen.
I Norge er de langt fremme – det samme er tilfældet i Tyskland, mens både vi og svenskerne er bagud.
-Men jeg har netop skrevet rundt til alle hingsteholdere og udbydere at sæd, at vi skal have bedækningstallene for 2025 ind, oplyser Peter Stenaa, DTC.
I Norge er der foreløbig registreret 349 bedækkede varmblodshopper – og flere kan komme til.
I fjor var tallet 377,. så meget tyder på et status quo.

Wall of Moni efter Walner – All Our Moni – en Moni Maker-datter med Self Possessed som far har været den mest benyttede avlshingst med 72 hopper.
Wall of Moni har rekord 1.10.7 og har tjent 68.947 NOK – han startede som 2-åring i USA, hvor han vandt et enkelt løb, tjente 11.172 dollars og løb placeret 1.11.5.
Moderens bedste afkom er den i år 3-årige Tactical Moni (Tactical Landing) 1.08.7 – 103.300 dollars, der har vundet 6 sejre.
Efter Wall of Moni er Calgary Games med 31 hopper mest benyttet hingst – derefter følge Born in the USA med 22, Maharajah med 21, Readly Express med 20 og Code Bon med 17 hopper.
I Tyskland har man foreløbig fået oplysninger om 255 bedækkede hopper – i fjor var det 380.
Mest populær er indlænderen Indigious (Prodigious) med 26 hopper fulgt af amerikanske Appomattox (Yankee Glide) med 24, Maharajah med 13, Booster Winner og Calgary Games med hver 11 hopper.
Ikke færre end 71 forskellige avlshingste har været benyttet i Tyskland til at bedække de 255 hopper!!