TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kandis C N tilbage på vinderpladsen

af | 18. sep 2025 | Nyheder

Efter Henrik F, Pedersens Kandis CN har været matchet i Hoppe Derby-sammenhæng var hun i aftes tilbage i et klasseløb på Jägersro.

Kandis CN vinder for 5. gang i træk

Kandis C N (Wishing Stone) med Ken Ecce var til start i et  løb, hvor hopper måtte have tjent op til 195.000 SEK, og med baggrund i femtepladsen i Dansk Hoppe Derby i 1.12.6a/2000 m, var Kandis C N spillet til storfavorit til odds 1,74.

Kandis CN indfriede forventningerne, men det blev godt nok spændende, da hun i førerposition – små 100 meter fra mål – tilsyneladende mistede koncentrationen og løb ud og ind i banen.

Ken Ecce fik hende i gang igen, og Fetisov med Markus Waldmüller, der var nærmest og måske var begyndt at tænke på sejr, måtte nøjes med andenpladsen.

Kandis CN trak lidt fra til slut og sejrede i 1.14.3a/2140 m – det gav 60.000 SEK i præmie.

Kandis CN, der er opdrætter af Carsten S. Nielsen, har nu startet 10 gange i karrieren – det er blevet til 5 sejre og 160.221 kroner i præmier.

I samme løb startede Steen Juul med Laser’s Son, der besatte en fjerdeplads i 1.14.8a/2140 m – præmie 13.000 SEK.

Forinden havde Steen Juul været nummer to med den 2-årige Monterey Market i 2. løb i 1.17.3/1640 m.

Her sejrede Montana Sky (Fourth Dimension) med Johan Untersteiner I 1.17.2 – det var anden start og anden sejr for den 2-årige hingst, der er opdrættet af Flemming Kjellerup.