TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sverige har opsagt aftalen med Dansk Hestevæddeløb

af | 9. jan 2025 | Nyheder

Svensk Travsport har opsagt samarbejdsaftalen med Dansk Hestevæddeløb med henblik på at genforhandle den.

I Sverige har der ikke været begejstring overalt for den aftale, der blev indgået for nogle år siden, og hvorefter Dansk Hestevæddeløb modtager 3.3% af det beløb, som spilleselskabet ATG årligt overfører til sin ejer, Svensk Travsport.

For 2023 beløb disse 3.3% sig til cirka 60 mio. SEK – eller små 40 millioner danske kroner

Nu har Svensk Travsport opsagt ”Dansker-aftalen” med henblik på at genforhandle den under henvisning til at man i 2025 vil gennemføre en grundig undersøgelse af den nuværende tilskudsmodel for travbanerne i Sverige.

I en pressemeddelelse, som Dansk Hestevæddeløb har udsendt hedder det bl.a.

Da den svenske model står overfor mulige ændringer, har Svensk Travsports bestyrelse vurderet, at det er nødvendigt at åbne op for en justering af den dansk-svenske aftale, så den bedre kan harmonere med fremtidige forhold i Sverige.

Aftalen har en opsigelsesperiode på fire år, hvilket giver begge parter tid til at revidere og tilpasse sig de fremtidige samarbejdsrammer.

Nu er ”Dansker-aftalen” jo ikke bare en aftale, der går den ene vej.

Dansk Hestevæddeløb modtager som nævnt de 3.3% fra Svensk Travsport, men samtidig har Dansk Hestevæddeløb afgivet alle totalisatorrettigheder på danske hestevæddeløb til spilleselskabet 25Syv – som vi kender som Bet25 – og som ejes 100% af ATG.

De rettigheder giver ikke blot et årligt afkast, men er samtidig også værdiskabende for ATG – og dermed for Svensk Travsport.

Læs hele pressemeddelelsen om opsigelsen af aftalen på dette link – klik her