Billedet fra den svenske Kriterium auktion, der fredag blev afviklet på Solvalla, var meget lig årets tidligere auktioner – der var få dyre heste, der trak gennemsnitssnittet op – og så var der resten.
På fredagens Kriterium auktionen blev gennemsnitsprisen på 168.559 SEk for 101 solgte.
Og det er jo egentlig meget pænt, men hvis vi dykker ned i salgstallene, så åbner en virkelighed, som vi kender fra andre auktioner i år.
De dyreste åringer koster – de andre gør det – hvis de i øvrigt får noget bud.
Fredag var topprisen 2.3 mio. SEK for hingsten Fabio Fognini, der er efter Walner og første afkom efter den gode hoppe Milady Grace.
Den købte Stall KWM.
Næstdyrest blev Nick Nack Mearas efter Gimpanzee – Avail, som Joakim Løvgren sikrede sig for 1.5 mio. SEK, mens Cameron Poe efter Muscle Hill – Lotuscherie solgtes for 1.1 mio. SEK til Stald SoFo.
De syv dyreste åringer på auktionen solgtes for 40% af den samlede salgssum!
24 åringer blev købt tilbage
17 var der slet ikke noget bud på!
Der blev solgt to åringer til danske interesser.
Svend Dyhrberg købte African Herbsman (Green Shoe) for 280.000 SEK for regning af en dansk kollega, mens Dennis Espensen købte Power Perfect (Power) for 70.000 SEK.
Maria Juel Nielsen, Milgun Stud Fram fik solgt sin hoppe-åring Halo Vixi (Nuncio) for 180.000 SEK
Se alle resultater fra auktionen – klik her