Det er ikke hver dag at os, der er på tur til Lexington, får lejlighed til at være med til at døbe et føl, der er lillebroder til en Hambletonianvinder!

Norske Jan Petter Hansen er i år med i vores gruppe.

Han er – sammen med faderen – manden bag Nordic Farm – et stutteri, der pt har fem følhopper – en af dem er stationeret i USA.

That Woman Hanover!

Det er ikke en hvilken som helst hoppe.

Helt specielt er hun af ren pacerafstamming og så er hun moder til Hambletonianvinderen 2025, Nordic Catcher.

I år har That Woman Hanover folet et hingstføl efter Gimpanzee og er nu i fol ved Walner.

Og hvad skal føllet så hedde?

-Navnet skal begynde med Nordic og så skal næste navn starte med G.

Det var ordene fra Jan Petter, da vi begyndte at komme med navneforslag.

På et tidspunkt var navnet fundet, men så alligevel ikke.

Onsdag formiddag skulle dåben foretages på Hunterfarm, der ligger tæt ved byen Paris.

Champagne var indkøbt til dåbsgæsterne – mens hesten ”kun” skulle døbes i en italienske Prosecco.

Det lykkedes os næsten at få samlet flokken til køreturen ud til Hunterton (det tager tre kvarter), så vi kunne nå at komme til den tid, vi havde opgivet vi ville komme til.

Men der var selvfølgelig ikke øje på Hunterton.

Ingen på kontoret. Ingen at spotte.

De har selvfølgelig travlt inde på Fasig Tipton med alle deres auktionsheste.

Pludselig dukkede der en lille van op med to person er, vi tidligere havde mødt og som havde fremvist hoppe og føl for os,

Det viste sig, at That Woman Hanover nu gik i stor fold sammen med andre følhopper og deres føl lige bag kontoret.

Det lykkedes for personalet at få fat i That Woman Hanover, men det var ikke hendes føl, der fulgte med hende!

Man måtte tage en tur tilbage med That Woman Hanover til flokken, og så kom herren, det hele drejede sig om – hingsteføllet efter Gimpanzee – med tilbage sammen med hende,

Vi havde forsøgt at instruere Cowboyen (Knud Erik Ravn) i rollen som præst, men det kiksede lidt.

Alt endte godt og Jan Petter Hansen kunne døbe sit føl – Nordic Gangster.

Her er den historiske fødsel på video klik her

Efter denne store begivenhed gik turen videre til Fasig Tipton – til tredje dag af Lexington Selected Yearling Sale.

Vi delte os – nogen gik ud for at se nærmere på bestemte åringer – vi andre fandt plads i nogle dejlige behagelige hynder i et telt hos Alliance Bloodstock.

Herfra kunne vi følge auktionen – og desuden var Alliance Bloodstock også så venlig at sørge for forplejning. – bl.a. var smørristede majs et stort hit

Ja, altså ikke for mig. Jeg synes de fra kolberne efterlader for meget mellem tænderne.

Men vi skulle videre – og hjem – og efter en time s pause var det tid til samling på den hotellets veranda, hvor solen stod ned i stor stråler.

26 grader i skyggen!

I det uformelle møder, der her fandt sted, kom vi til den erkendelse, at de indkøb vi i sidste uge havde foretaget i The Liquor Barn nu var opbrugte, så et nyt raid måtte finde sted.

Det gjorde vi på vej til Gunners (Christiansen) yndlingsrestauration – Longhorn – en familie restaurant, der har specialiseret sig i steaks.

Noget andet de også har specialiseret sig i, er at havde air con kørende på fuld kraft.

Der var isnende koldt derinde, og de i gruppen, der ikke havde tænkt på det, frøs som små hunde.

Her nævnes ingen navne, men vi ældre var forberedte.

Heldigvis forstod stedets manager, at her var en gruppe, der ville bruge dollars og hun fandt ud af at slukke for air con.

Derefter blev det tåleligt at være der.

På Longhorn får man en saltanretning til enhver steak – Freddy Christensen fik ikke blot salat, men også en død flue i sin salatanretning.

Måske har Longhorn hørt om Noma?

Vi fik en kompensation – hvor stor husker jeg ikke.

Tilbage til hotellet –

Torsdag er der afgang klokken 08.00, hvor vi skal ud for at se et nyt træningscenter, der ligger i nærheden af Paris.