TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Dramatik før Hambletonian-dagen

af | 3. aug 2024 | Nyheder

Fredagens løb på The Meadowlands blev først udsat på grund af skybrud og tordenvejr – og efter 9. løb måtte man opgive at gennemføre de resterende fem løb på grund af et nedbrud i strømtilførslen.

arkivfoto Pixabay

Fredagens optakt til The Hambletonian-dagen denne lørdag blev dramatisk.

Først måtte man udsætte starten til 1. løb med en lille time – løbet skulle have været afvikling klokken 18.20, lokal tid, men på grund af skybrud og tordenvejr, så kunne løbet først startes klokken 19.13.

Men dermed var det ikke slut med fortrædelighederne.

Efter 9. løb gik banen i sort, da strømmen forsvandt, og da der ikke var udsigt til at strømmen kunne genetableres inden for rimelig tid, valgte man at aflyse resten af løbsdagen.

Det betød bl.a. at et finale i New Jersey Sire Stakes for 2-årige pacere med en samlet præmiesum på 240.000 dollars, ikke blev kørt i aftes.

Hambletonian-dagen på The Meadowlands indledes klokken 12.00 lokal tid – så er er klokken 18.00 herhjemme – og Bet25 har spil og live video fra hele løbsdagen.

Men det vender vi tilbage til.