TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Kent Friborg tilbage i sulkyen

af | 4. mar 2024 | Nyheder

I dag vender Aalborg-træneren Kent Friborg tilbage i sulkyen for første gang siden den 24. november.

Kent Friborg. Hesselborg Foto

Den 25. november 2023 er en dato som Kent Friborg helst glemmer, men som en højre fod for øjeblikket bliver ved med at minde ham om.

Den dag udførte Kent Friborg som sædvanligt noget arbejde hjemme på gården med en bobcat, men under arbejdet væltede Friborg med bobcatten, som faldt ned over hans højre fod.

-Jeg pådrog mig to brud på foden, og har nu været gennem et behandlingsforløb – jeg er ikke helt ”rent gående” endnu og venter faktisk på at høre fra en fysioterapeut m h t genoptræning of ben og fod, fortæller Kent Friborg til travservice.

-Heldigvis får jeg ikke noget mén af uheldet, og jeg ser også frem til at kunne begynde at køre løb igen, siger Kent Friborg.

Under sygdomsforløbet har Kent Friborg fået hjælp af gode venner og hesteejere, der har sørget for at stalden har fungeret.

-Flere af løbshestene gik væk, da jeg kom til skade, og lige nu er det stort set kun ungheste, der er i stalden, siger Kent Friborg videre.

-Ingen af de heste, som jeg skal køre i dag, har jeg i træning, så jeg er meget taknemmelig for at trænere og hesteejere på denne måde vil hjælpe mig i gang.

-På papiret er det måske ikke de største chancer, men jeg tror, at Gogo Gucci kan ende langt fremme, slutter Kent Friborg.

Kent Friborg får sit comeback på hjemmebanen i Aalborg, som er værter for ATGs Lunch-løb.

Der er i alt syv løb på programmet og udover Kent Friborgs comeback bliver der også gensyn med Bo Westergaard, der ikke har startet i løb siden V75-dagen i Skive kort før Nytår.

På Bet25 har Carsten Rabjerg analyseret løbene – det kan du læse på dette link – klik her

Bet25-programmet med tips og kommentarer – klik her