TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Trænerforeningen: Rene Kjær genvalgt som formand

af | 2. mar 2024 | Nyheder

Den 28. februar havde Dansk Travtrænerforening af 1909 sin ordinære generalforsamling hos SEGES Innovation på Horisont Hotel & Konferencecenter.

Formand Rene Kjær med sin bestyrelse – Flemming Larsen, Anders Pedersen, Morten Friis og Jan Dahlgaard.

Inden generalforsamlingen blev der lagt ud med et meget interessant besøg hos spillefirmaet Bet25 i Aarhus, hvor deltagerne havde lejlighed til at bese det tekniske setup og det praktiske produktionsarbejde.

På generalforsamlingen var der genvalg til formanden Rene Kjær bestyrelsesmedlemmerne Flemming Larsen og Morten Friis.

Bestyrelsen blev udvidet med to personer, Anders Pedersen og Jan Dahlgaard

Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen som følger:
Rene Kjær, formand
Flemming Larsen, kasserer
Morten Friis bestyrelsesmedlem
Anders Pedersen, bestyrelsesmedlem
Jan Dahlgaard, bestyrelsesmedlem

 Efter generalforsamlingen holdt en veloplagt Jørgen Kold fra SEGES Innovation et spændende foredrag, hvor hovedemnet var Hestevelfærd.

Jørgen Kold kom bl.a. ind på det Dyreetiske Råds rapport om “Brug af heste til sport” som blev drøftet i relation til travsporten og trænernes hverdag.

Der blev også præsenteret gode nyheder om mulige lempelser af de meget omfattende krav til transport af heste, som professionelle mødes med.

Sluttelig fik Trænerforeningen spændende nyt om “Heste og klima”, i forbindelse med at SEGES Innovation har været én af aktørerne i et projekt, hvor forsøgsheste har været i trykkamre, for at undersøge eventuel udledning af drivhusgasser.   

Redigeret pressemeddelelse fra Trænerforeningen af 1909.