TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ghania Sensei – og gammel dansk!

af | 12. mar 2024 | Nyheder

Der findes efterhånden ikke ret mange danske travere, som kan fremvise en afstamning, der går tilbage til 1800-tallet – Ghania Sensei er dog en af dem!

Ghania Sensei med Michael Lønborg vandt en ny sikker sejr mandag på Jydsk Væddeløbsbane.
Foto Ole Hindby

Gennem årene er dansk traveravl blevet forbedret med importer fra USA samt vore omliggende lande, og det er efterhånden ret specielt at kunne finde en hoppestamme, der går tilbage til den tid, da travsporten startede i Danmark.

Ghania Sensei og hendes søskende Carna Sensei, Huxie Sensei og Julien Sensei kommer fra en sådan moderlinje, der kan spores helt tilbage til før 1885!!

Fra samme hoppelinje kommer i øvrogt også Derbyvinderen Stand and Deliver og Opdrætningsløbsvinderen Eightdaysaweek.

Ghania Senseis moderlinje kan følges helt tilbage til bl.a. Frigga (født 1885!)

Men se hoppelinjen  på Ghani Sensei:

Ghania Sensei (2018) by Michael’s Turn (2011)

Line Sensei (2003) by Mr Flirt (1992)

Uni Sensei (1992) by Buckfinder (1984)

Kiola Egekær (1983) by Pay Dirt (1964)

Hallo (1962) by Joe’s Pride (1944)

Sunlight (1952) by Styrmand (1932)

Alertz (1936) by Guy Bellwood (1922)

Queen Hera (1931) by San Walker (1919)

Hera (1923) by Alabama Bond (1908)

Roberta (1912) by Pelle (1899)

Rhitra (1893) by Prisrack (1881)

Frigga (1885) by Stærkodder (0)

Rosabella (0) by Frederiksborg Sire (0)

Unknown (0) by Unknown (0)

(kilde Breedersbible.com)

Hvis man har været travsports- og travavlsinteresseret i mange år, så er der mange navne i rækken, der vækker minder, men lad os her holde sig til den aktuelle Sensei-linje!

Sensei-linjen starter med Pay Dirt-datteren Kiola Egekær 1.22.6 – 2.730 kroner, der i øvrigt var søster til Flemming Reinholdts sejrshest, Another C samt til tophesten Nallo.

Kiola Egekær fik ikke den store løbskarriere, men blandt de 10 afkom hun fik var især Uni Sensei  (Buckfinder) klart bedst – hun huskes som en fin hoppe, der satte rekord 1.14.1 og tjente 322.695 kr.

Også Uni Sensei var produktiv i avlen – hun fik ni afkom – de otte har startet og vundet løb!

Bedst blev speedige Line Sensei (Mr Flirt) 1.11.4 – 887.543 kroner – og Line Sensei er foreløbig mor til fire afkom, der alle har startet og vundet løb.

Carna Sensei (Prodigious) topper med 1.11.6 – 1.270.397 kroner. Derefter følge Ghania Sensei (Michael’s Turn) 1.15.1 – 119.087 kr. – dennes helbroder Huxie Sensei 1.13.8 – 100.150 kroner og endelig Julien Sensei (Prodigious) 1.19.6 – 15.000 kroner.

Carna Sensei har sluttet karrieren, men hendes tre søskende er fortsat aktive og har vundet løb i år!

Ghania Sensei er virkelig blomstret op efter den kom i træning hos Michael Lønborg, hos hvem den nu er ubesejret i seks starter i Danmark.

En start på Jägersro har ødelagt statistikken, for her blev Ghania Sensei nummer fem.

Huxie Sensei er også hos Michael Lønborg og har foreløbig vundet 2 sejre i fem starter i år, mens Julien Sensei i træning hos Morten Juul er debuteret i år og vandt sin anden start med Birger Jørgensen i sulkyen.

Jesper P. Nielsen er manden bag Sensei-hestene.