TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Endnu en tophest skifter fra Fabrice Souloy

af | 3. mar 2024 | Nyheder

I slutningen af februar skiftede Gu d’Heripre fra Fabrice Souloy til Thierry Duvaldestin – nu følger den italienske hoppe Ampia Mede SM efter.

Ampia Mede SM Foto Gerard Forni

Ampia Mede SM har haft en strålende karriere hos Fabrice Souloy, hvor hun udviklede sig til at være en af verdens allerbedste heste.

Populært sagt så fløj Ampia Mede SM op gennem klasserne efter hun var sendt i træning hos Souloy i Frankrig, og det kulminerede i Vintermeetinget i fjor med andenpladsen i Prix d’Amerique og sejrende i såvel Prix de France som Prix de Paris.

Hos Souloy har Ampia Mede SM startet 37 gange, vundet 17 sejre og tjent 1.382.750 Euro.,

I alt har denne Ganymede-datter startet 70 gange, vundet 25 sejre og tjent 1.457.096 Euro.

I dette Vintermeeting har Ampia Mede SM ikkeværet lige så skarp som hun var i fjor, og det er – ifølge et interview med en af ejerne, Ciro Serafino i Paris-Turf – årsagen til at man nu vil prøve hende hos Thierry Duvaldestin.

Og mon ikke også ejerkredsen har mod på at prøve Ampia Mede SM i de nordiske storløb i år – noget som ikke var muligt, da hun trænedes af Fabrice Souloy!

Fabrice Souloy er fortsat udelukket fra at kunne starte heste i de fire nordiske lande efter Kobolt-affæren for nogle år siden.