TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Liga-finaler: Fine gevinster i V4- og V5-spillet

af | 1. dec 2023 | Nyheder

Velbesatte finaler i Travligaen gav stor omsætning, og der blev pæne gevinster at hente i V-spillene.

I V5-spillet var det overraskende, at Emoji med Flemming Jensen ikke kunne indfri favoritværdigheden i 1. afdeling.

Den havnede i dødens på førende Andre Ward med Steen Juul, og de blev begge trætte.

Emoji klarede dog en tredjeplads hjem, mens Andre Ward sluttede næstsidst.

Løbet vandtes sikkert af Bo Westergaard-trænede ID Exceptional med Nicklas Korfitsen, der fra en position som sidst i feltet speedede forbi alt og alle i opløbet og vandt i 1.14.9a/2140 m foran staldkammeraten Stonefire US med Kasper Foget og Emoji med Flemming Jensen.

Dermed var der lagt op til en pæn V5-udbetaling, der endte på 15.030 kroner.

I V4-spillet blev gevinsten 5.325 kroner.

En spiller tog en god del af puljen, idet han havde spillet et system på 1.200 kroner, der betød at han ramte 10 gange – i alt 53.250 kroner i gevinst!