TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Ny ekstraordinær generalforsamling på Lunden

af | 3. maj 2023 | Nyheder

Uroen på Charlottenlund Travbane ser ud til at fortsætte og nu vil majoriteten af den siddende bestyrelse smide Kaj Holm ud af Travselskabets bestyrelse.

Årsagen til den opsigtsvækkende beslutning er, at Kaj Holm har optaget lydfiler fra bestyrelsesmøderne, og derfor mener majoriteten i den siddende bestyrelse, disse optagelser betyder, at de umuliggøre hans fortsatte medlemskab af bestyrelsen i Det Danske Travselskab, der driver Charlottenlund Travbane.

Den ekstraordinær generalforsamling er indkaldt til onsdag den 31. maj klokken 18.00.

Udover valg af dirigent er den ekstraordinære generalforsamlings eneste punkt på dagsordenen:

2. Mistillid til bestyrelsesmedlem Kaj Holm og heraf følgende udtræden af bestyrelsen og

valg af nyt bestyrelsesmedlem

Bestyrelsesmedlemmerne Henrik Johannsen, Theodor Nielsen, Ulla Fischer Nielsen og Morten Thanning Vendelø (samlet bestyrelse udover Kaj Holm) stiller følgende forslag:

”Generalforsamlingen udtaler mistillid til Kaj Holm, der derfor udtræder af bestyrelsen. Der vælges et nyt bestyrelsesmedlem i stedet for Kaj Holm med samme resterende valgperiode.”