Skives Musketerdag har altid været noget særligt og årets udgave er ingen undtagelse. Snarere tværtimod. Der er virkelig lagt op til en stor eftermiddag på Biocirc Arena, som banen jo nu hedder.
Der er de tre Musketerløb.
Der er Liga-finaler.
Og der er Jubilæumspokalen for hurtigklassen.
Desuden et monté og et amatørløb.
I alt 11 løb, der afvikles fra klokken 14.00 – bemærk tidspunktet.
Der er i lighed med tidligere år internationale gæster – bl.a. hollandske Paul Hagoort og Robin Bakker, der plejer at tage godt for sig af præmiekronerne på denne løbsdag.
I år kommer parret dog kun med to heste – 3-årige Zoom Diamant og 4-årige Hurricane.
Umiddelbart ligner det ikke to vinderchancer.
Zoom Diamant (Maharajah) har blot en enkelt start bag sig, hvor den sejrede i 1.17.6a/2100 m på Wolvega, men den er godkendt i 1.15.8a/2100 m på samme bane, så kan meget vel vise sig at være sejrsaktuel alligevel.
Den møder bl.a. 10 Just Hans (Maharajah) med Bent Svendsen, der for en måned siden var i rutineløb og her løb 1.19.1/2000 m – og meldes klar til eftermiddagens opgave.
Interessant bliver det også at se Gordon Dahl-trænede 8 Pure Steel (Bird Parker) med Birger Jørgensen, i fjor kvalificerede sig til start i det svenske Opdrætningsløb. Her galoperede den i starten – det samme skete i sæsondebuten forleden på Jägersro.
Pure Steel har kapacitet og går den fejlfrit, ender den langt fremme.
2 Jacob Blåbjerg (O’Grady), der trænes af Villy Christensen og køres af Christian Lindhardt, vil givet sætte sig præg på løbet med at tage spids fra start.
Hurricane (Father Patrick) er den danske Derbyårgangs næstmest vindende hest med en indtjening på 1.172.644 kroner – ikke mindst på grund af sejren i 3-års Eliten på Elitloppsdagen på Solvalla i fjor.
Inden den sejr havde Hurricane vundet Pay Dirts Mindeløb – nu forsøger den at vinde Frosty Hanovers Mindeløb, og selv om et prøveløb på Wolvega i 1.13.2a/2100 m giver respekt, så kommer Hurricane og Robin Bakker nok til kort over for 2 B A Superhero (Muscle Hill) med Bo Westergaard, der har imponeret i sine to første starter i Westergaards regi.
Men det er ikke bare for B A Superhero, for fra Tyskland kommer Josef Franzl med 1 Schampus (Propulsion), der er ubesejret i fire starter – bl.a. vandt den 3-eliten på Derbydagen på Lunden i flotte 1.13.2 i kamp med 8 Herbie Peak (Ringostarr Treb) med Joakim Løvgren, der også er til start i eftermiddag.
Frosty Hanovers Mindeløb har en favorit i BA Superhero, men den vil blive udfordret – ingen tvivl om det.
Bo Westergaard sidder også bag favoritten i Lord Valentines Mindeløb, nemlig 6 Seven Nation Army (Chapter Seven) – og den ser på papiret ud til at have en meget nemmere opgave end BA Superhero.
Bliv klædt på til Musketerdagen – se nedenstående links:
Rene Kjærs Corner på Bet25 – klik her
Bet25-programmet – klik her
Baneprogrammet – klik her
Husk også Bet25s garanti på en halv million i V4-spillet – klik her
