TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tre sejre til Team Bo Westergaard på Åby Travet

af | 26. apr 2023 | Nyheder

Flot aften for Aalborg-træneren Bo Westergaard på Åby Travet onsdag aften, hvor han selv vandt to løb og førstemanden Nicklas Korfitsen vandt et enkelt.

Herina Sotto med Bo Westergaard blev den første danske vinder denne aften.

Bo Westergaard havde på forhånd anset sæsondebuterende Hillary Kyvsgård for at være hans bedste vinderchance, men den måtte nøjes med en andenplads og 30.000 SEK.

Til gengæld blev det til Westergaard-sejre i de to følgende løb.

Gucci Line med Nicklas Korfitsen fulgte op med en sikker sejr. Girl Happy EP nummer tre

Først med mester selv bag Herina Sotto (Love You), der sejrede sikkert med fire længder i 1.16.5/2140 m – præmie 30.000 SEK og derefter var det Nicklas Korfitsen, der kunne vinde en sikker sejr med Gucci Line (SJ’s Caviar) i 1.14.1a/2140 m -præmie 30.000 SEK.

Her var Mads Henriksen nummer tre med sin egen og faderens Girl Happy EP i 1.14.5 – præmie 10.000 SEK.

Nicklas Korfitsen var også med fremme med Gandhi i V86-3, der besatte en andenplads og fik 30.000 SEK i præmie.

Tredje sejr til Team Bo Westergaard sikrede Mook med træneren selv.

I V86-7 kunne Bo Westergaard vinde med norske Mook (Ready Cash) i 1.14.6a/2140 m – præmie 40.000 SEK.

I alt hentede Bo Westergaard og hans stald, der startede i alt 12 heste, præmier for i alt 163.500 SEK denne onsdag på Åby Travet.