TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Sotto-føl nummer 10 og 11

af | 26. apr 2023 | Nyheder

I dag har to Stald Sotto-hopper folet – og dermed har stalden fået 11 føl i år, men mangler stadig at fem hopper foler.

Hingstføl efter Bird Parker – Udora Jet født hos LN Trotting i Sæby

Dagens to føl er hhv. en hingst efter Bird Parker – Udora Jet v. Pine Chip og en hoppe efter Father Patrick – Luna Brodda v. Trixton. Luna Brodda ejes i kompagni med Stutteri Shadow.

Italienske Udora Jet har tidligere født bl.a. Hit the Road Jack (Västerbo Prestige), der indledte karrieren fint – først hos Bo Westergaard og siden for Steen Juul og vandt tre sejre og to andenpladser i otte starter, satte rekord 1.15.2 og tjente 38.738 kroner, inden den blev solgt til Norge i juli måned. Her har den endnu ikke været til start.

Udora Jet fik i 2020 og 2021 hoppeføl efter hhv. International Moni og Raja Mirchi og i fjor hingst efter Brillantissime.

Udora Jet er helsøster til tophoppen Ilaria Jet 1.11.2 – 1 mio. Euro, der er moder til tophestene Tony Gio (Varenne) 1.10.4 – 1.mio Euro, Victor Gio (Ready Cash) 1.10.6 – 187.401 Euro – nu avlshingst m.fl.

Hoppeføl efter Father Patrick – Luna Brodda – født på Stutteri Shadow.

Luna Brodda er svenskfødt og hendes moder, Luck of the Day har bl.a. født Legend Brodde (Credit Winner) 1.11.3 – 1.086.750 SEK og Pin Kronos (Cantab Hall) 1.10.5 – 128.066 dollars – ja, Pin Kronos er eksporteret til USA, hvor hun nu virker i avlen og har fået to afkom. Inden da fik hun i Sverige bl.a. Helluva Am (Readly Express) 1.10.7 – 732.900 SEK.

Luna Brodda startede sin avlskarriere i fjor med et hingstføl efter Orlando Vici, der hedder Leonard Cohen.

Luna Brodda har rekord 1.13.2 og har tjent 216.242 kroner.

I år forventer John Kirketerp, Stald Sotto at have 21 hopper, der bedækkes.