TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stor interesse for ny Chapter Seven-søn

af | 23. apr 2023 | Nyheder

Der var stort rykind til Åbent Hus-arrangementet lørdag den 22. april på Stutteri Shadow, hvor især stutteriets nye hingst, Third Shift tiltrak sig stor opmærksomhed.

Third Shift. Foto KM Foto

Third Shift får sin debut i avlen i år og som søn af den amerikanske championhingst, Chapter Seven er han meget interessant.

Chapter Seven udbydes ikke i Europa, så den eneste måde for en dansk opdrætter for at få fat i Chapter Seven-blodet er at bruge en af hans sønner.

Og derfor er Third Shift særdeles interessant.

Og det ser ud til at Chapter Seven-sønnerne er succesrige i avlen.

I USA er Walner ved at støde faderen fra tronen, og i Sverige havde Fourth Dimension enorm succes i fjor med sin første årgang.

Broad Bahn. KM Foto

To af stutteriets øvrige hingste er aktuelle nu med deres afkom.

Efter Åbent Hus-arrangementet vandt Broad Bahn-sønnen Emoji med Flemming Jensen Gulddivisionen på Jägersro og kvalificerede sig til start i Paralympiatravet.

Emoji gjorde dermed flot reklame for faderen Broad Bahn.

Dominion Beach. Foto KM Foto

Afkommene efter Muscle Hill-sønnen Dominion Beach gør det også godt. I år har f.eks. Hank vundet 5 ud 6 starter på Jägersro.

Takethem. Foto KM Foto

De mange fremmødte fik præsenteret stutteriets hingstebestand, der også tæller hårdføre Takethem og desuden blev der fremvist flere af de åringer, der endnu ikke er solgt.

Derefter blev der serveret mad fra restaurationskæden Bones inden dagen sluttede med udtrækning af vindernumrene i det store lotteri, der er en tradition på Stutteri Shadow.

Foto KM Foto