TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Fortvivlet forælder til ponykusk om sportens fremtid

af | 28. mar 2022 | Nyheder

Michelle Knudsens søn har gået på Charlottenlund Travskole i to år og har 2 ponyer. Nu må han ikke dyrke sin hobby længere på Lunden.

Michelle Knudsen skriver:

-Min søn, der er autist, har gået på Charlottenlund Travskole i over 2 år. Han har 2 ponyer og med dem har han udviklet sig rigtig meget, han er der nu og har været det, det sidste halve år, hvor han ikke lærer mere på travskolen, hvorfor han skal videre udvikles.
Ved generalforsamlingen i CPK fortæller jeg, at jeg har meldt min søn ud af travskolen, da han som situationen er nu, ikke lærer noget.

Den 22. marts køber jeg et træningspas til sønnen – det er der intet problem i, men det bliver der, da jeg fortæller Kaj Holm om det.

Han siger: Det kan du ikke! Han vil ikke have, at man kan få træningspas til ponyerne uden man er medlem af travskolen, hvilket han nok skulle sørge for blev lavet om.

 Jeg siger til Kaj Holm, at min søn ikke ønsker at være en del af travskolen, som han har det på nuværende tidspunkt pga. af hans udfordringer, som han har med sine diagnoser, og siger ligeledes, at det kan vel ikke være rigtigt, at min søn så skal flytte klub.

Jeg siger direkte til Kaj Holm: Kaj siger du til mig, at min søn skal flytte klub, hvis han ikke vil være en del af travskolen?

Kaj svarer: Ja hvis det er det I ønsker, for I kommer ikke til at træne på Charlottenlund travbane, hvis I ikke er en del af travskolen.

Jeg synes, at det er et trist signal at sende til vores ponykuske, som gerne skulle være sportens fremtid, at de ikke kan få lov at træne på Lunden uden at være en del af travskolen.

Skal de så gå på skolen i en menneskealder inden de kan få licens til de store heste??

Børnene kan få licens til pony som 7 årig og til hest som 16 årig.

 Det kan da ikke være rigtigt, at de skal være låst til travskolen i f.eks. ni år før de kan få licens til hest og derved købe træningspas.

Med venlig hilsen

Michelle Knudsen