Bedre sent end aldrig. I går kom der information om den østrigske 2019-årgang til Travservice. Det var ingen munter læsning. Man kan ikke andet end påstå, at den engang så stolte travnation befinder sig i en alvorlig krise.
I årene op til den første verdenskrig var Østrig, som dengang var en del af kejserdømmet Østrig-Ungarn, centrum for europæisk travsport.
Det var der, man skulle rejse, hvis man som ung travmand ville have den bedst tænkelige uddannelse. Storheden Charlie Mills var en, som drog til Wien, vor egen Arnold Jensen en anden.
Travsporten i Østrig har aner helt tilbage til 1382 (!), hvor Traber- und Wettreiterclub Wien-Rennweg” blev grundlagt af Hertug Albrecht III til Habsburg (1348-1395).
I 1874 grundlagdes den i dag eksisterende Wiener Trabrennverein, som driver travbanen i Krieau ved forlystelsesparken Prateren. Den 16. juli 1893 åbnede den idylliske bane i Baden lige uden for Wien, og også den arrangerer stadig travløb, dog kun om sommeren.
Fra 1895 til 1913 kørtes heatløbet Championship von Europa, som dengang var kontinentets mest betydende travløb, i Baden.
I år 1900 vandt østrigske heste næsten samtlige storløb på Vincennes i Paris, hvilket bevirkede, at franskmændene udelukkede alle udenlandske ekvipager fra det tidspunkt og frem til 1912.
I 1909 omfattede den østrigske stambog 924 sider!
Det kan man ikke påstå, at den gør i dag.
1. verdenskrig fik en katastrofal negativ betydning for landets hestebestand. For det første røg der mange heste ved fronten, og mange gik formodentlig også til slagtning for at skaffe mad til befolkningen.
I mellemkrigsårene fik den sportslige kvalitet lidt af en renæssance, men avlen kom ikke rigtigt på fødder igen, inden den 2. verdenskrig startede.
Den første tilgængelige avlsstatistik stammer fra 1941, hvor der fødtes 138 travføl i Østrig.
Antallet steg til 243 i 1949 for så igen at falde til ”all time low” i 1956, hvor der blot fødtes 76 føl.
Men fra året efter (79 føl) steg fødselsantallet støt frem til 1991, hvor rekordmange 584 føl fødtes. Derefter er det igen langsomt gået den forkerte vej, og de seneste 15 år er det gået lodret nedad.
Fra 372 føl i 2005 landende man på 102 i 2018 og blot 82 i 2019!
Det siger sig selv, at det er svært at bygge en fungerende travsport på så få heste.
Indskudsløbene som Derby og andre klassiske løb rammes hårdt, da præmiesummerne automatisk mindsker i takt med mindre anmeldelser. Kvaliteten bliver heller ikke så god, da man traditionelt anvender i Østrig opstaldede hingste. I 2019 er hingsten Light Kronos topscorer med 15 føl.
Det østrigske Derby køres for 4-årige heste over 2600 meter auto med 50.000 € i præmiesum.
I 2020 var der 15 heste til start.
Faderhingste var tyske Celebration XL, som med tre startende afkom var den eneste med mere end et afkom. De øvrige var italienerne El Nino og Light Kronos, amerikanerne Classic Photo, Eilean Donon og Incredible Hulk, franskmændene Aristote og Look de Star, tyske Abano As, norske Alv Peacepipe, finske Brad de Veluwe samt indlænderhingstene Action Ferrari og Oscar the Mo.
Ikke så meget Muscle Hill og Ready Cash altså.
Derbyet 2020 vandtes af vallakken Diamond Venus (Light Kronos), som altså fik 25.000 € for sejren. Løbets rekordpræmiesum stammer tilbage fra 1996, hvor vinderen modtog modsvarende 80.000 €.
Flest Derbies har München-træneren Rudi Haller vundet. Hele seks sejre står han noteret for.
Jägersro-træneren Conrad Lugauer har triumferet tre gange.
Der findes meget mere at berette om travsporten i Østrig.
Ikke mindst om storhedstiden, som fik så stor betydning for hele den europæiske travsport.
Det vender vi tilbage til ved en senere lejlighed.