TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Talerstolen: Svage argumenter for flytning af Lunden

af | 30. apr 2021 | Nyheder

Argumenterne for en baneflytning er indtil videre svage, skriver Morten Thanning Vendelø, der er medlem af Det Danske Travselskab i et indlæg til Talerstolen.

I Travsnak belyser og debatterer Henrik Dyhrberg og Karsten Bønsdorf hver uge forskellige travsportsemner. Et tilbagevendende emne er diskussionen i Det Danske Travselskabs (DTS) om, hvorvidt selskabets bane skal blive liggende i Charlottenlund, eller om den skal flyttes.

For Travsnaks lyttere er det ingen hemmelighed, at Karsten Bønsdorf er tilhænger af en baneflytning. Derfor inviterede Henrik Dyhrberg andre travsportsinteresserede til at komme til orde i Travsnak, for dermed at skabe en mere balanceret debat. Jørgen Sthelis (tidligere næstformand i DTS) fremlagde d. 9. april sine argumenter imod en baneflytning, samt forslag til hvordan der kan skabes liv på Lunden, tiltrækkes flere hesteejere, publikummer, m.v.

Efter indslaget med Jørgen Sthelis spurgte Henrik Dyhrberg Karsten Bønsdorf, hvordan han så på Sthelis argumenter og ideer. Med sit svar affejede Bønsdorf disse på ret kontant vis, han svarede nemlig: ”Han [Sthelis] mener, at man skal forsøge at lave en business case ud af det i lighed med hvad de har gjort oppe i Hillerød med en eller anden stor hal. Den tid er forpasset, vi er nødt til at skabe et nyt center, hvor jeg som travinteresseret, hvor jeg som hesteejer, hvor jeg som amatørkusk, hvor jeg som, som ja som opdrætter, kan komme til daglig og se min hest. Det er jo det der er gået galt for travsporten i København, du kan ikke tage ud og se din hest på banen i det daglige”. Dermed hældte Bønsdorf Sthelis’ argumenter og ideer ned af brættet. Det mener jeg ikke det var OK af ham at gøre. Når der inviteres til debat må man overveje de argumenter, der fremføres, uanset om man er enig i dem eller ej.

Man kan i øvrigt hævde, at forpligtigelsen til at overveje andres argumenter er større, hvis man ikke selv fremfører velunderbyggede argumenter. Lad os derfor se på det argument, som Bønsdorf fremfører. Det har to dele; en forklaring på travsportens nedgang i Storkøbenhavn, og en ide til, hvordan nedgangen kan vendes til fremgang. Bønsdorf mener, at travsportens nedgang i Storkøbenhavn skyldes, at man ikke kan tage ud og se sin hest på banen i det daglige. Andre vil nok hævde, at det efterhånden store misforhold mellem præmieniveauet og udgifterne til at have en travhest i professionel træning, eller den manglede markedsføring af Lunden, og de forældede publikumstilbud på Lunden er bedre forklaringer på nedgangen.

Jeg har set lidt nærmere på misforholdet mellem præmieniveauet og udgifterne til at have en travhest i professionel træning. Omkring 1980 publicerede Magasinet Penge en artikel om væddeløbsheste som investering. I artiklen var udgifterne til at have en travhest i professionel træning opgivet til ca. kr. 2.000,- om måneden. Et opslag i Lundens baneprogram på en helt almindelig løbsdag søndag d. 30 marts 1980 viser desuden, at førstepræmien i nulklasseløb var på kr. 4.200,-, i almindelige amatørløb og klasseløb var førstepræmierne på kr. 5.700,- og kr. 6.200,-, og endelig var førstepræmien på kr. 7.200,- i signaturløbet Vintergækken. Til sammenligning koster det nu ca. kr. 10.000,- om måneden at have en travhest i professionel træning, og førstepræmien i almindelige klasseløb på Lunden er kr. 8.500,-. Samtidig starter travheste sjældnere end de gjorde i 1980. Derfor skal man i dag regne med at have mange penge med hjemmefra for at kunne holde en travhest i professionel træning. Det er nok de færreste, der hver måned kan hive kr. 10.000,- ud af husholdningsbudgettet. Man kan derfor godt antage, at det store misforhold mellem præmieniveauet og udgifterne til at have en travhest i professionel træning er en vigtig delforklaring på travsportens nedgang.

Tilbage til den anden del af Bønsdorfs argument for en baneflytning. Hans ide til hvordan nedgangen for travsporten i Storkøbenhavn kan vendes til fremgang. Han siger: ”Jeg mener, at et helt nyt projekt i Høje Taastrup kan få sat gang i interessen for travsporten”, og ”Der er for få aktive kuske og hesteejere omkring Charlottenlund Travbane, og det kan ikke blive mere før, at vi kan mødes og være sammen om træningen i nærheden af København”.

Hvorfra ved Bønsdorf det er vigtigt for hesteejerne, trænerne og andre travinteresserede at være sammen om træningen, og hænge ud på et træningsanlæg i nærheden af København? Har nogen spurgt et repræsentativt udsnit af de til DTS tilknyttede hesteejere om det er vigtigt for dem, eller om de er godt tilfredse med, at kunne besøge deres hest på trænerens gård, eller på Skovbo, og der få en snak om, hvordan det går med den? Har nogen undersøgt, hvor hesteejerne bor? Har nogen undersøgt om de professionelle travtrænere vil afhænde deres gårde og træningsfaciliteter, for at flytte til en ny bane i Høje Taastrup? Og er det overhovedet en god ide kun at have ét træningscenter? Vi ved jo fra Travsnak d. 16/4, at Bønsdorf ikke vil køre mere end 30 minutter for at komme til sin hjemmetravbane. Hvis hesteejerne har samme holdning, så er det ikke godt, hvis de bor Snekkersten, Jægerspris eller Slagelse, og der trænes i Høje Taastrup. Måske vil det så være bedre, at de professionelle travtrænere har deres træningscentre forskellige steder på Sjælland, og kan servicere hesteejere bosat i nærheden.

Argumenter som det der fremføres af Bønsdorf forekommer svage, da de ikke understøttes af veldokumenterede analyser, men er konstrueret ud fra egne overbevisninger og præferencer. Bønsdorfs argument har desuden et anstrøg af nostalgi over sig, da det bygger på et håb om, at der kan genskabes noget i Høje Taastrup, som engang fandtes på Lunden.

I udgangspunktet er jeg ikke imod en baneflytning, bl.a. fordi jeg ikke overbevist om de positive effekter af alle Jørgen Sthelis forslag til hvordan der kan skabes mere liv på Lunden, tiltrækkes flere hesteejere, publikummer, m.v. Men når jeg overvejer for og imod en baneflytning, ender jeg imidlertid altid med at være bekymret over fortalernes manglende vilje til at anerkende, at der er usikkerhed og risici forbundet med en baneflytning, hvoraf to er; 1) hvor stort et beløb vil DTS i den sidste ende få ud af et salg af arealet i Charlottenlund, og 2) hvor stor en effekt vil baneflytningen have på interessen for travsport. Bønsdorf og andre mener ”…at et helt nyt projekt i Høje Taastrup kan sætte gang i interessen for travsporten”. Men hvorfor vil opførelsen af et nyt anlæg i Høje Taastrup forøge interessen for travsporten? Der mangler mellemregninger i det ræsonnement, som kun holder, hvis følgende kausalitet materialiserer sig: ’når vi bygger en bane vil folk strømme til for at se, hvad der sker, og de bliver så begejstrede, at de begynder at gæste banen ofte og holde travhest’.

Jeg er også bange for, at man overser det potentiale som banens nuværende placering har. Overvej følgende: Hver weekenden hele året bevæger tusindvis af mennesker sig rundt næste lige uden for Lundens hovedentre. De går eller cykler tur på Strandvejen, de lufter hund i Charlottenlund Slotspark, eller de nyder solen i Charlottenlund Strandpark, og på samme tid kører der næsten døgnet rundt en lind strøm af biler på Strandvejen mellem Østerbro og Klampenborg. Hvad er det, der afholder DTS fra at iværksætte en systematisk og ihærdig indsats for at lokke disse mennesker ind på banen? Og hvorfor vil nogle medlemmer af DTS sætte denne nemme adgang til et stort og købedygtigt publikum over styr ved en baneflytning til Høje Taastrup?

Hvis jeg skal overbevises om, at en baneflytning er vejen til fremgang for travsporten og DTS bør fortalerne anerkende, at der er usikkerhed og risici forbundet med en baneflytning, samt at der derfor er behov for gennem veldokumenterede analyser at tilvejebringe et solidt beslutningsgrundlag. Fortalerne bør holde op med at bruge argumenter, der indledes med: ”Jeg synes….”, ”Jeg tror….”, etc. I stedet begynde at bruge argumenter, der starter med: ”Vi har fået lavet en undersøgelse af……, den viser at….., derfor har vi en berettiget forventning om at…..”. Endelig bør fortalerne holde op med at caste modstanderne som nostalgikere, som længes tilbage til en fortid, der aldrig kommer igen. Det er nemlig ikke et særligt konstruktivt input til baneflytningsdiskussionen, især fordi modstanderne, indtil videre, og med rette, kan beskrive fortalerne som fantaster, der har mistet jordforbindelsen.

Der bør ikke hersker tvivl om, at DTS står overfor flere store udfordringer. I min optik er de to væsentligste; 1) det voksende misforhold mellem præmieniveauet og udgifterne til at have en travhest i professionel træning, og 2) at DTS i mange år har forsømt den opgave, der ligger i konstant at tiltrække og fastholde et travpublikum i Storkøbenhavn. Det sidste kan ses som et udtryk for, at DTS i mange år ignorerede det faktum, at uden fornyelse og fastholdelse af et travpublikum, kommer der ikke nye spillere, ikke nye hesteejere, og færre penge i den fælles kasse. Dette må der rettes op på, hvis sporten skal have en fremtid. Jeg anerkender samtidig, at en mulig vej til et forøget præmieniveau på Lunden går gennem en frigørelse af nogle af de værdier, der p.t. er bundet i banens staldareal. Værdier som, når de er frigjort, kan placeres i en fond, der har til formål at bidrage til at forhøjelse af Lundens præmieniveau.

PS. I ovenstående er Bønsdorfs argument for en baneflytning nævnt flere gange. Dette sker udelukkende fordi hans argument er nemt tilgængeligt, og fordi jeg opfatter det som repræsentativt for de argumenter andre baneflytningsfortalere har fremført i forskellige fora.