Travbanen i Berlin Mariendorf afvikler i eftermiddag et ti løb stort program, som propositionsmæssigt ser helt normal ud. Men ser man på startlisterne har løbsdagen et sjældent særpræg. Der kommer nemlig heste fra ikke mindre end elleve nationer til start.
Jeg studsede direkte, da jeg så startlisten til løbene på Mariendorf i dag. Suffikset ”UA”, som jeg aldrig tidligere har set, dukkede op bag ikke mindre end tre hestenavne. Det blev dog hurtigt klart, at hestene kommer fra Ukraine, hvor de har startet på forskellige baner, for det meste i hovedstaden Kiev.
Alle tre er efter den franskfødte hingst Ksar d’Algot og har rekorderne 1:15.1, 15.6 og 19.0. De har dobbelt nationalitet, idet de også er optaget i Frankrig, som har en speciel registreringsordning med forskellige mindre travnationer, blandt andet Spanien, Irland, Polen og Tjekkiet. Derfor kan heste fra disse nationer starte i de specielle tyske PMU-løb forbeholdt ”Trotteurs Francais”.
Ukraine er en for os danskere næsten ukendt travnation, men fakta er, at landet en gang i tiden spillede en ret stor rolle. Blandt andet var travbanen i havnebyen Odessa ved Sortehavet af stor betydning. I slutningen af det 19. århundrede var de russiske Orloff-travere meget dominerende og fik også en stor indflydelse på den tidlige danske travavl. Efter 2. Verdenskrig dukkede russerne op igen, og blandt andet afholdtes det en stor og meget omtalt ”russergalla” på Solvalla i Stockholm i 1954.
Mit personlige allerførste daterbare travminde drejer sig faktisk om russiske travere. I 1968 var et hold russiske travere på turné i det nordvestlige Europa, og det startede blandt andet i Charlottenlund mod vore bedste danske travere med Cim Payne og Fox Hanover i spidsen. De danske heste måtte bide i græsset, da de russiske heste viste sig ganske overlegne. Jeg husker, at en hest ved navn Lazutjik var favorit. En anden god russer hed Lael, men det var Krepsi Zarok, som stjal billedet ved at vinde landskampen, og det var den som fik en hesteinteresseret 11 års dreng til at kaste et ekstra blik på travsporten.
I Frederiksborg Amtsavis var der en reportage om Krepsi Zarok, som var kulsort med en stor hvid blis og hvide ben. En hest kunne simpelthen ikke være smukkere, og til en vis grad er det den, som er årsagen til, at jeg i dag – 53 år senere – kan sidde og skrive disse linjer.
Tilbage til Berlin, som allerede under den kolde krig havde mange østeuropæiske heste til start. De kom naturligvis til Karlshorst-banen i Østberlin, da vestzonen i mange år var lukket land. Eftermiddagens løb på Mariendorf indeholder foruden tyske indlændere 9 svenskfødte heste, 7 rent franske heste, 6 hollændere, tre fra Ukraine, to fra Østrig og Tjekkiet samt en enkelt hest født i hvert af landene Polen, Slovenien, Ungarn og Danmark. ”Vores” enlige repræsentant er Belittlebigjoe (ved Chipmate af Fabiola Dan).
Travsporten har grobund i mange lande, og ofte findes der gamle eller tidligere traditioner at trække på, og håbet kan stå til, at der atter kommer fart på travsporten i lande, som enten er ved at forsvinde eller allerede er forsvundet fra travets verdenskort.