TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Vincennes-løb flytter til Laval

af | 22. sep 2020 | Nyheder

I dag skulle der have været afviklet løb på Vincennes, men på grund af en konflikt med to fagforeninger og fransk travsport er løbene flyttet til Laval. Også løbene på torsdag på Enghien bliver flyttet.

I søndags betød en arbejdsnedlæggelse på Vincennes en forsinkelse af løbene på op mod 1 time og 10 minutter.

Forsøg på at finde en løsning mellem parterne i løbet af mandagen løb ud i sandet, og det franske centralforbund, Le Trot har derfor taget konsekvensen og besluttet at tirsdagens løb på Vincennes bliver flyttet til Laval og torsdagens løb på Enghien flyttes til Mauquenchy.

Imens håber man at nå frem til en løsning således at søndagens store program på Vincennes med bl.a. Prix des Elite kan afvikles som planlagt.