MAS Champ vandt det finske storløb Suur-Hollola.
I går vandt hhv. Hotshot Luca og MAS Capacity de to indledende afdelinger i det finske storløb på Lahti-banen, men i søndagens finale gik sejren til 6-årige MAS Champ (Il Villaggio) med Sanntu Raitala i sulkyen i tiden 1.12,1a/2140 meter.
Der var 96.000 euro (ca. 713.000 kr) til vinderen, der trænes af Annti Ojanperä.
Der var dobbeltsejr til opdrætteren, MAS Breeding Oy, med MAS Capacity på andenpladsen, mens Run For Royalty blev nummer tre – begge i 12,2.
Faderen til MAS Champ, Il Villaggio, er en Yankee Glide-hingst, der har virket i finsk avl siden 2013. Il Villaggio – der i øvrigt er opkaldt efter en fin restaurant i East Rutherford, New Jersey – er far til 187 afkom, hvoraf MAS Champ med en præmiesum på 182.068 euro er klart mest vindende.

