TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

7. sæsonsejr til Tor Mento

af | 7. dec 2014 | Nyheder

Tor Mento med Jørgen Sjunnesson i sulkyen vandt lørdag aften sæsonens 7. sejr i den 14. start!

Tor Mento . vandt 7. sæsonsejr i aftes

Tor Mento . vandt 7. sæsonsejr i aftes

Tor Mento (Pine Chip), der er opdrættet af Niels Jørgen Jensen, Stutteri Shadow, har været en god og stabil hest gennem sæsonen.

Blot fire gange i dens 14 starter er den endt uden for toto-rækken!

Syv sejre, to anden- og en tredjeplads er det blevet til i 2014 og i alt 254.797 SEK.

Sejr nummer 7 kom i aftes på Halmstad Travet, hvor Tor Mento sad tidligt i spids. Herefter kunne Sjunnesson dirigere løbets udvikling, og efter en 1.12.5 afslutning de sidste 500 meter, var Tor Mento langt foran konkurrenterne. Han sejrede i 1.14.8a/2140 m – nummer to løb 1.15.3!

Dansk sejr – på kuskesiden – blev det også til da amatøren Søren Boel bragte storfavoritten P O Super Star (Super Arnie) til sikker sejr i 1.15.5a/1640 m. Det var Søren Boels tredje sejr i år.

På tirsdag skal han køre Nicolaj Andersen-trænede Smaragd på Jägersro.