TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

517 heste tvangsslettet

af | Nyheder

Da der i tirsdags var anmeldelser til løbene fredag og lørdag på The Meadowlands blev der anmeldt 777 heste.

Efter tvangspausen på grund af Corona-situationen er mange heste i USA nu startklare, men ikke alle baner er begyndt at afvikle løb endnu.

Derfor var der mange, der ville være med i løbene på The Meadowlands fredag og lørdag.

Ja, der blev anmeldt i alt 777 heste til de to løbsdage, men der kan kun afvikles 13 løb med 10 deltagere på løbsdag.

Derfor måtte ikke færre end 517 heste tvangsslettes.

Nu ville den lette løsning være at lave ekstra løbsdage, men det vil kræve penge til ekstra præmier i løbene. Og dem har The Meadowlands ikke.

Provenuet af spillet kommer i denne tid 100% udefra, idet løbene afvikles uden tilskuere ,og rækker ikke til at dække omkostningerne til en løbsdag.

Nu har Jeff Gural, ejeren af The Meadowlands imidlertid tilbudt hesteejerorganisation i New Jersey (SBOANJ) , at de står for væddeløbspræmierne og kan afvikle ekstra løbsdage på The Meadowlands indtil de nærliggende væddeløbsbaner som Freehold, Yonkers m.fl. atter begynder at afvikle løb.

SBOANJ disponerer over midler til bl.a. almindeløb løb og Sire Stakes.