Det kunne godt betale sig at spille på de tre store vinderchance den bornholmske kuskechampion, Mads Petersen havde lørdag middag.
Det var tre store favoritter Mads Petersen sad bagved i 3. 4, og 5. løb, og han svigtede ikke med nogen af dem.
Havde han lavet en Raket – det vil sige have spillet gevinsten videre fra løb til løb så var det samlede vinderodds blevet 5,00.
Ikke meget for tre vinderheste, men det fortæller noget om, hvor store favoritter Mads Petersen kørte.
Højeste vinderodds gav Mads Petersen tredje sejrshest, Indiana Mr Lucky med 2.06, mens Foxie Hill gav 1.76 og Cerosso blot 1.38.
I hurtigklassens opgør galoperede favoritten Apollo Damgård med Niels Kristian Hansen stort fra start og så var den ude af løbet.
Nu kunne Carlos Milo (Credit Winner) med Søren K. Jensen føre fra start til mål – han afvist et angreb fra Diamondwind med Bente Finne, der længe lå i vinderhullet.
Carlos Milo sejrede i 1.18.1a/1860 m.
I V4-spillet blev gevinsten blot på 42 kroner, mens Carlos Milo sørgede for en gevinst på 584 kroner i V5-spillet.
Inden sidste afdeling var værdien blot 47 kroner, og det ville også have været gevinsten hvis Apollo Damgård havde vundet!