TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

45.000 til væddeløb i Stockholm

af | 7. jun 2022 | Nyheder

Selv om det var gråvejr kom der alligevel 45.000 tilskuere til Nationaldagsgaloppen på Gärdet, der ligger i det centrale Stockholm.

Arkivfoto Kanal 75

Hvis bjerget ikke vil kommet til Muhammed, må Muhammed kommer til bjerget!

I 2010 fik Svensk Galopp den i dag, at lave en propagandadag på området, Gärdet, der ligger i det centrale Stockholm.

En løbsdag, hvor man ikke blot arrangerer væddeløb, men også laver en række andre aktiviteter, således arrangementet appellerer til – ja, stort set alle.

Udover galopløb er der ponyløb, travløb – ja, sågar kæphesteløb, og desuden er der optræden af populære kunstnere.

Der er hattekonkurrencer etc.

Der er restaurationstelte, street food-vogne m.m.

Og så er der gratis adgang.

Det er et millionprojekt, som Dansk Hestevæddeløb ikke ville kunne løfte herhjemme.

Men trav- og galopsporten har andre – og billigere muligheder – for at blive eksponeret uden for væddeløbsbanerne.

Jeg tænker her på de dyrskuer, der finder sted rundt om i landet i denne tid.

Historisk set var trav- og galopløb engang for mange, mange år siden faktisk en del af et dyrskue.

Men den tid er for længst forbi.

Også i forbindelse med byfester har hestevæddeløbssporten deltaget – de årlige løb i Aså og Pandrup var de sidste.

Ja, og nu er Pandrup en saga blot og kun i Aså arrangeres der fortsat trav- og galopløb.

Det er nok for sent at foretage sig noget i år, men det må være en oplagt idé at forsøge at få hestevæddeløbssporten promoveret på dyrskuer og ved folkefester fremover.

Det skal ske ved opvisningsløb, hvor der i tilknytning uddeles informationsmateriale indeholdende fribilletter til en væddeløbsdag.

På den måde kan man måle effekten at et sådan tiltag.

Og det er bare at komme i gang.