Tycoon Conway Hall (foto) topper listen over de hurtigste danskopdrættede travheste gennem tiderne.
Engang blev man imponeret nÃ¥r en hest løb hurtigere end 1:15, men dén tid er forbi – i dag er det nærmest “hverdagskost” med 1:10- tider i hurtigklassen, og med Tycoon Conway Hall (1.09,4) i spidsen har ikke færre end 34 danskopdrættede heste rekord bedre end 1:11.
Kenn Erik Bech og Henrik Jørgensen – begge tidligere medarbejdere i Dansk Travsports Centralforbund – har udarbejdet en liste over de hurtigste danskfødte travheste gennem tiderne, der i dag er offentliggjort pÃ¥ Travsportshistorie.dk.
Yderligere tre danskopdrættede heste har løbet hurtigere end 1.10 – og i lighed med Tycoon Conway Hall er de stadig aktive, så chancen for en rekordforbedring er fortsat til stede.
Det gælder i øvrigt også flere af de andre 1.11-travere, heriblandt den hurtigste hoppe, norskejede og -trænede Soho, der senest sluttede uplaceret i DM for Hopper.