TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

25 heste på internetauktion

af | 26. feb 2019 | Nyheder

I aften afvikler den svenske opdrætterforening februar måneds internetauktion, og der er udbudt 25 heste- heriblandt en enkelt danskfødt.

12 følhopper, 9 startheste og 4 2-åringer.

Sådan er udbuddet af auktionsheste i aften sammensat.

I gruppen følhopper findes bl.a. den danske 4-åring Dior Sisa, der har startet 14 gange, vundet 4 sejre, tjent 93.776 kroner og sat rekord 1.13.8.

Dior Sisa

Dior Sisa blev som åring solgt på Aalborg-auktionen for 115.000 kroner. Hun er efter Donato Hanover og ud af ustartede Tiffany Sisa, der har Varenne som fader og en af dansk travsports bedste følhopper gennem tiderne, Outstanding som moder.

Blandt løbshestene er bl.a. den 5-årige Livinginmydream, der er helsøster til den femdobbelte millionær Dreams Take Time 1.11.3 samt til Mr Perfect 1.10.9 – 1.3 mio. SEK.

Livinginmydream, der i december vandt V75-løb, har tjent 357.800 SEK og sat rekord 1.14.9.

På auktionen sælges også bl.a. den 2-årige hoppe A Bold Victory, der har Bold Eagle som fader, samt den ligeledes 2-årige Hockey Am (Cantab Hall), der på Kriterie-auktionen 2018 solgtes for 180.000 SEK.

Auktionen starter klokken 18.00 og slutter klokken 21.00.

Link til auktionshestene – klik her