TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

22 løb på The Red Mile

af | 12. jul 2025 | Nyheder

Årets første løbsdag på The Red Mile i Kentucky var en såkaldt ”Fair day” -uden totalisator, men hvor ikke færre end 22 løb i Kentucky Proud-serien blev afviklet.

Præmiesummerne i Kentucky Proud-serien afhænger af, hvor mange heste, der er til start i de enkelte løb.

Hver starthest bidrager med 1.500 dollars til præmiesummen – dvs. ved 10 heste er der 15.000 dollars at køre om.

Dagens løb var den syvende og sidste indledende afdeling i Kentucky Proud-serien – søndag den 20. juli er der finaler på The Red Mile, hvor der er 50.000 dollars i hver afdeling (2/3 års, hingst/hoppe – trav/pace).

Calgary Games – er kommet flot fra start med sine amerikanske 2-åringer

Lørdagens hurtigste vinder blandt de 2årige travere på The Red Mile var hoppen Albert V (Calgary Games), der vandt i 1.12.6 for Mike Simons – den trænes af ejeren Roni Vandervort, der købte den i Lexington i fjor for 14.000 dollars – da hed hoppen Don’t Get me Wrong.

Alberta V, der vandt med 14 længder til nummer to, er den femte 2-års vinder, der har Calgary Games som far – og den hidtil næsthurtigste.

Zephyr Kemp er hurtigst med 1.12.3.

Calgary Games amerikanske årgang er på 24 – de 11 har startet.