TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

14 dages udelukkelse til amatørkusk

af | Nyheder

Billund Travs mange-årige amatørhampion Bøje Laursen blev torsdag aften udelukket 14 dage og idømt en bøde på 2.000 kroner for umådeholden drivning.

Bøje Laursen, der har været med i travsporten siden 1970-erne, hvor han startede som jockey og senere blev træner, har gennem tiderne haft svært ved at styre sit piskebrug, og i den en tæt opløbskamp i 3. løb, gik det galt for ham bag Snap Lomumba (ENS Snapshot), som han bragte til sejr med en mulespids foran Robbie Williams Jr med Gunnar Eriksen.

Udover udelukkelsen på 14 dage og bøden på 2.000 kroner fik Bæje Laursen også en bøde på 200 kroner for at belægge mere end et spor.

Senere på aftenen måtte dommerne udskrive endnu en bøde til Bøje Laursen – nu på 300 kroner . for ej at holde bane i opløbet med Obelix West.

Udover sejren med Snap Lomumba vandt Bøje Laursen også med Ka-Li Hedevang og med 9 sejre synes han sikker på at vende tilbage på tronen som amatørchampion.