TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Tredje sejr i træk

af | Nyheder

Efter danskregistrerede, men svenskejede And Here I Am er skiftet til Peter Untersteiner på Halmstad, har den ikke bestilt andet end at vinde.

Tirsdag vandt And Here I Am (Prodigious) sin tredje sejr i lige så mange starter for Peter Untersteiner.

Peter Untersteiner - vandt tre sejre i aftes Kanal 75

Peter Untersteiner – vandt tre sejre i aftes Kanal 75

And Here I Am var til start på Axevalla og tiltroen til den danske traver var stor.

And Here I Am var spillet ned til et Tarok-odds på 1.17, og den indfriede da også de store forventninger ved at vinde i 1.18.4a(2140 m på en halvtung bane.

Der var 35.000 SEK i førstepræmie og dermed har And Here I Am i sine tre starter for Peter Untersteiner tjent 105.000 SEK – den starter nu med 161.850 SEK.

And Here I Am er anmeldt til alle sæsonens klassiske løb i Danmark.

Sejren med And Here I Am var en af tre Peter Untersteiner i aftes på Axevalla.

Den sympatiske Halmstadtræner vandt  bl.a. også med Ivar Kvernrøds 4-årige svenskregistrerede hoppe, Gigi Follo (Gift Kronos), der var i mål seks længder før nummer to.

Gigi Follo, der tog karrierens anden sejr i 11 starter, fik 30.000 SEK i præmie, og har nu tjent 90.200 SEK.