TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Rejsebrev – Bilen er væk!!

af | Nyheder, På Biddet

Vi nåede meget denne lørdag – vurdering af en åring på farmen, besøg i en mall med en butik, der udelukkende handlede med merchandise til Breeders Cup, forbi The Red Mile, hvor Six Pack satte verdensrekord. Derefter til galopbanen Keeneland – og så var det at det gik galt, da vi skulle hjem. For hvor var bilen?

Entertaineren og jeg var på vej væk fra Keeneland-banen, da telefonen pludselig ringer.

-Vores bil er væk!

Lød det fra hingsteejeren.

I modsætning til den gamle redacteur, der havde benyttet den officielle indgang og godt nok kørt ind på en parkeringsplads, der var forbeholdt de udvalgte, så havde hingsteejeren taget staldindgangen og fundet en parkeringsplads.

På parkeringspladsen stod godt, at den var forbeholdt en mand, der hed Arnold (måske Schwarzenegger), men da han ikke var der, og da vi ankom på et tidspunkt, hvor der kun manglede tre løb – ud af 11, ja, så troede hingsteejeren og hans entourage, at det var smart nok at parkere der.

Det var det så ikke!

Da hingsteejeren kom ned, da vi skulle hjem, hvor han havde efterladt bilen, var den der ikke!

Og så var det, at han ringede til mig.

Jeg var som sagt på vej ud fra Keeneland, men ville nu køre ud fra området og hen og ind ad staldindgangen.

Det tog lidt tid – og så kom der er nyt opkald.

-Vi er ved at få at vide, hvor bilen er. Den flyttet langt ned bag nogen stalde, lød det.

Så tak og lov.

Bilen var fundet.

Men hingsteejeren har måske nu lært, at ”et skilt ikke bare er – et skilt!”

Jeg har tidligere beskrevet den forskel der er på trav- og galopsporten i USA, og det fik vi i den grad at opleve i dag.

På The Red Mile var der ganske pænt besøg, men det var intet imod, hvad der var på Keeneland.

Jeg har endnu ikke fået det officielle tilskuertal, men det er nok op mod 20.000!

Selvfølgelih er der en bar i Bourbon-land, hvor man udelukkende sælger Bourbon,

Da vi kom til banen, var der allerede mange der var på vej ud. Det betød, at vi måtte holde i kø for at komme op til den nærmeste parkering – ikke fordi der var mange, der skulle derop, men forbi mange skulle væk!

Vi kom så sent, at det var gratis at komme ind – eller koster den 5 dollars.

Og da vi kom ind, var det direkte til paddock-området, der var tæt pakket med folk!

Det var overvældende at opleve – og jeg har dog været på nogen væddeløbsbaner i min tid.

Gennem undertribunen kom vi ud på tilskuerpladserne foran – og her var også mange.

 Og i logerne på tribunen kunne man se, et væld af hvide paraplyer, der skulle beskytte damerne mod solens stråler.

For solen skinnede fra en skyfri himmel.

Publikum levede særdeles meget med i løbene.

Masser af unge mennesker – og de havde det godt.

Det var en stor oplevelse at være på Keeneland.

Six Pack hilser på sine fans.

Forinden havde vi som nævnt været på The Red Mile, hvor Six Pack med Åke Svanstedt diskede op med en ny verdensrekord for 4-årige hingste – 1.08.0.

Medejer Lars Berg var på plads og kunne glæde sig over at Six Pack atter viste sig fra sin bedste side.

Det var også dejligt at opleve at publikum på The Red Mile klappede Six Pack hjem hele opløbet!

Forinden havde vi været i La Fayette Mall, og her er netop åbent en butik, der udelukkende handler med merchandise for galopløbene Breeders Cup.

25% på de fleste ting som åbningstilbud eller 2 for 1 pris på andre ting – og sådanne tilbud kunne man jo ikke undgå at benytte sig af!

Ingen er i tvivl pom at Breeders Cup har noget med galopløb at gøre, når man kommer ind i butikken.

Dagen blev indledt med at lillebroderen til Stonefire US, der hedder Elliotstone, skulle beses herude på Welcome Hall af gruppen med henblik på at lave en ny andelsstald.

Ellitstone i folden.

Entertaineren har jo opdrættet hestene og havde sørget for at Elliotstone var fragtet fra Ohio og ned til os på Welcome Hall.

Elliotstone blev behørigt vurderet, men så vidt jeg ved, så er man ikke enig om prisen – endnu.

Men vi nåede da mere end det allerede beskrevne.

Den danske gruppe i lexington (h-v)Entertaineren, Norsken, Bosse, Mesterslagteren, Træneren og Hesteejeren

Ved 11-tiden var vi på The Red Mile, hvor der blev forhandlet af køb af en 4-årig hingst, men der var for stor afstand mellem parterne til det kunne blive til noget.

Vi nåede også at besøge et Texas Road House – de fleste af os fik spareribs- det kunne vi godt have ”sparede” os.

Lørdag aften var sidste del af Lexington-auktionen, og de hardcore var på auktion – vi andre fulgte auktionen på TV.

I morgen er der atter en stor dag,

Kriterium i Danmark – Kentucky Futurity her.

Vejret var dejligt i dag – 26-28 grader, men i nat skulle det slå om med torden og lynild og masser af regn,

Stay tuned.