TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Praem-hest for tredje gang

af | Nyheder

For tredje gang siden den fynske træner Frantz Praem flyttede til Norge kunne han fredag aften glæde sig over en sejr til Date Night.

Frantz Praem-trænede Date Night vinder sikkert.

Nu 5-årige Date Night, der på grund af en skade, fik sin derbysæson ødelagt og kun startede enkelte gange, er nu tilbage i fineste skik, og fredag aften vandt den en sikker sejr på Jarlsberg-banen i Norge.

Eirik Høitomt sad som sædvanlig i sulkyen, og sendte 16:10 favoritten Date Night (Weingartner) til spids og efter en afslutning i 1.12.3/500 m vandt Date Night sikkert i 1.15.3a/2100 m. Der var 14.000 NOK i præmie.

Det var tredje start i år for Date Night, og det er foreløbig blevet til 28.000 NOK i 2020.

På en tredjeplads bag Date Night kom en anden danskfødt traver, Cayman Bee.