TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Zaffiro Jet reddede æren for Danmark

af | Nyheder

Det lykkedes ikke for Flemming Jensen at indfri favoritværdigheden med Slider so Easy og Billi Time i V75-løbene på Åby Travet men til gengæld vandt dansk/italienske Zaffiro Jet med Niklas Korfitsen.

Forventningerne var store til Flemming Jensen med duoen Slide so Easy og Billi Time, der var spillet til favoritter i såvel 3. som i 5. afdeling på Åby Travet.

Men ingen af dem kunne indfri favoritrollen og vinde.

Derimod kunne Bo Westergaard-trænede Zaffiro Jet (Wishing Stone) med Nicklas Korfitsen overraskende vinde V75-finalen.

Parret var med i kampen om føringen fra start, men slap og sad siden i vinderhullet bag Dark Roadster – 1.08.4/500 m og 1.11/1000 m.

Dark Roadster holdt sig foran til midt i opløbet, hvor Upset Face med Adrian Kolgjini fik overtaget, men i open stretch kom Zaffiro Jet frem og den kom så stærkt, at den kunne nå målstregen først – en mulespids foran Upset Face. Vindertiden 1.10.8a/1640 m – der var 110.000 SEK i førstepræmie.

I open stretch skyder Zaffiro Jet med Nicklas Korfitsen frem til sejr. Screendump

Der var ikke den store tillid til Zaffiro Jet, der gav odds 20,77 og udløste en V75-gevinst på 1.3 millioner kroner!

Slide so Easy, der var favorit i Gulddivisionen, fik 75.000 SEK med hjem i præmie for en andenplads

Slide so Easy kunne ikke tage spids fra spor 1 og var siden chanceløs over for den norsk/hollandske Floris Baldwin (Passing Renka) med Magnus A. Djuse, der sejrede meget sikkert i 1.10.8.

Slide so Easy fik angrebsplads med 150 meter tilbage, men da var Floris Baldwin smuttet væk – Floris Baldwin noteredes for 1.11.1.

Mens man kan sige, at Slide so Easy fik et sniger-løb, så måtte Billi Time stride mere undervejs.

Det var tidligt klart, at den danske favorit ikke ville indfri forventningerne, om end den stred tappert – og ikke var så langt efter over mål.

Billi Time sluttede på en sjetteplads, men kunne lige så godt have været nummer fire.

Tiden 1.13.3 -præmie 10.000 SEK.

Løbet vandtes knebent af Awesome Kronos (Father Patrick) med Johan Untersteiner, der skød frem i open stretch, mens Team Juel-opdrættede Don Cash med Adrian Kolgjini ude i banen blev nummer to, slået med en mulespids – begge i 1.13.1.a/2140 m.

Det er let at forstå Adrian Kolgjinis ærgrelse over at være slået på målfoto to gange på dagen af en hest, der fik angrebsplads via open stretch!

Og netop via open stretch var Morten Melins Quiz Roc med Thomas Uhrberg ved at lave dagens største overraskelse.

Quiz Roc, der blot var afkrydset på 1% og stod til 58 gange pengene, kunne dog ikke afgøre løbet til sin fordel.

Ude i banen sluttede favoritten Ultra Bright (Zola Boko) med Ôrjan Kihlström stærkt af til sejr i 1.12.2/2160 m, mens Diversity Pellini med Hanna Lähdekorpi i 1.13.6/2140 m – samme notering til Quiz Roc, der fik 32.000 SEK i præmie.

Thomas Uhrberg kørte også Thomas Bonde-trænede Lorelei Marie, og parret blev nummer fire i 1.13.7/2160 m -præmie 19.000 SEK.