TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Zaffiro Jet legede sig til sejr

af | Nyheder

Bo Westergaard-trænede Zaffiro Jet med Nicklas Korfitsen sad i spids fra start til mål i V64-spillets sidste afdeling på Åby Travet torsdag aften.

Zaffiro Jet med Nicklas Korfitsen vinder let

Det skulle have været en afskedsforestilling for Zaffiro Jet (Wishing Stone) for flybilletten til USA med afgang næste onsdag var bestilt.

Imidlertid er der problemer med en blodprøve, og derfor kommer Zaffiro Jet ikke som planlagt afsted.

Men problemer eller ej!

Den 7-årige elegante hingst vandt en meget let sejr efter at have taget spids fra start. Førstepræmien på 40.000 SEK blev hentet i ret billige 1.14.1a/2140 m.

For Nicklas Korfitsen reddede sejren med Zaffiro Jet en halvsløj aften – de tre andre starter han havde sluttede bedst med en femteplads til Hound Dog EP.

Henrik Thomsens to startheste, Hessie Quick og Mulberry sluttede hhv. på en anden- og en tredjeplads, mens aalborghesten Bursche var slettet på grund af feber.