TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Yield Boko-søn – klassisk favorit i Sverige

af | Nyheder

Tirsdag aften var der kvalifikationsløb til Svensk Uppföddningslopp på Jägersro og den hurtigste vinder var Global Badman, der er efter den danskejede avlshingst, Yield Boko.

Global Badman med Daniel Wajersten vinder sikkert.
Foto Jägersro.

Global Badman med sin træner Daniel Wäjersten havde inden starten på Jägersro vist, at den var en af årgangens topheste ved at vinde i 1.14.1a/1640 m.

Nu levede den 2-årige hingst atter en fin præstation og sejrede efter føring fra start ganske sikkert i 1.14.a/1640 m foran Revelation (Readly Express) med Thomas Uhrberg i 1.14.6, mens Gordon Brodde (Infinitif) med Joakim Løvgren blev nummer tre, også i 1.14.6.

Fra denne afdeling gik Karl May Boko (Bold Eagle), Born Winner (Yarrah Boko)  og Global Benchmark (Muscle Hill) også videre til finalen den 23. november.

Svante Båth-trænede Pucks Bounce (Scarlet Knight) der med 1.13.5 er Sveriges hidtil hurtigste 2-åring i år kom ikke til start, da den ikke var kurant.

I den anden afdeling sejrede Svante Båth-trænede Armani Degato (Raja Mirchi) med Erik Adielsson i 1.14.9a/1640 m foran Fire Piston (Ready Cash) med Stefan Söderkvist og Castillo (Panne de Moteur) med Ôrjan Kihlström, begge i 1.15.2. Derefter A Good Point (Maharajah), Mizita Sound (Ken Warkentin) og Only Cash O C (Broadway Hall).

Global Badman må herefter anses for favorit til sejren i det klassiske Svensk Uppföddningslopp , der første gang blev kørt i 1926.

I rammeprogrammet blev der kørt et løb for 3-årige hopper, Hvor Steen Juul havde Waiting Hill Hall med Stefan Söderkvist til start. Parret blev nummer to i 1.15.2/2160 m efter Mellby Harissa (Maharajah) med Christoffer Eriksson, der sejrede i 1.14.9/2160 m.

Andenpladsen var 30.000 SEK værd.

Steen Juul havde også Peakadilly til start på Jägersro, men den sluttede uplaceret – også for Stefan Söderkvist, mens Wonderboy måtte slettes på grund af halthed.