TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Wonderboy imponerede

af | Nyheder

Steen Juul-trænede Wonderboy med Thomas Uhrberg viste forrygende form, da den sejrede sikkert i et V86-løb på Jägersro i ny rekord.

Wonderboy med Thomas Uhrberg vinder i ny rekord 1.11.7a. Foto Kanal 75

Som lillebroder til dobbelt-millionæren har Wonder Boy (Ens Snapshot – Goldie Hawn) haft noget at leve op til, og endnu har den ikke præsteret hvad helbroderen har gjort.

Men lige så stille og roligt fortsætter Wonderboy i Steen Juuls træning med at udvikle sig og et foreløbigt højdepunkt blev nået onsdag aften på Jägersro, hvor Wonderboy med Thomas Uhrberg førte fra start til mål og vandt sikkert i ny rekord 1.11.7a/1640 m.

Fra spor to kunne Wonderboy, der denne aften var forsynet med et lukket hovedlag, tage spids, og her blev den let løbet ud. Ganske vist nærmede Toddler med Mars Elias sig i opløbet, men den var aldrig en trussel for den danske vallak, der ejes af Kolin Stable og lars Christophersen.

Wonderboy gav 11,01 i odds og fik 70.000 SEK for sejren og rundede dermed 300.000 kroner i indtjening.

I samme løb blev Peter Jensen-trænede Wilma Leggrowbach med Peter Ingves nummer tre i 1.12.2.

Peter Jensen fik også en andenplads med hjem med den stabile Tango Vang med Johnny Takter, der noteredes for 1.12.6a/2140 m – præmie 35.000 SEK.

Løbet vandtes af storfavoritten Broadway Appolo (Broadway Hall) i 1.12.6 – præmie 70.000 SEK.

Broadway Appolo vinder foran Tango Vang helt ude i banen

Her blev Shogun med Mikal Pilenberg nummer 5 i 1.12.8, mens Marc Bæk Nielsens, Frozen med Peter Ingves tog den sidste præmie på 5.000 SEK i 1.12.9. Flemming Jensen sendte såvel Hanna Banker med Peter Untersteiner som Picasso, som han selv kørte, til start, men de sluttede begge uplaceret i hhv. 1.12.9 og 1.13.2.

Den sæsondebuterende Amazing Dynamite med Ken Ecce sluttede feltet i 1.13.4.

I e forsøg til Diamantstoet V86-3 var danskejede Frances Yoda med Peter Ingves favorit, men i et forkært løb, hvor der blev lagt ud efter 1.06.6/500 m og 1.13.5/1000 m sluttede Frances Yoda på en sjetteplads i 1.14.9a/2100 m – præmie 7.000 SEK.- Svend Dyhrberg fulte lige efter med UNona i samme tid.

Løbets vandtes af Rose Mary (SJ’s Caviar) med Andre Eklundh, der på imponerende vis klarede at være med i det hårde udgangstempo og holdt hele vejen hjem til sejr i 1.14.1a/2140 m.