TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Wishing Stone for andet år i træk

af | Nyheder

Succesen fortsætter for Wishing Stone, hvis afkom søndag eftermiddag vandt såvel Dansk Opdrætningsløb som Consolation på Charlottenlund Travbane.

I fjor blev det til dobbeltsejr til avlshingsten Wishing Stone i Dansk Opdrætningsløb, da Fossa sejrede foran Flora.

I årets udgave var det tæt på at to Wishing Stone-afkom igen havde været nummer et og to.

Golden CN sejrede og Gaby CN blev en tæt nummer tre, kun et hoved fra andenpladsen.

Men også i Opdrætningsløb Consolation var det et Wishing Stone-afkom, der kunne gå til tops.

Get a Wish vinder suverænt for Nicklas Korfitsen. Foto Burt Seeger

Her gik Bo Westergaard-trænede Get a Wish (Wishing Stone) alene over banen for Nicklas Korfitsen og sejrede med seks længder i 1.17.3a/2000 m foran Going Joe (Judge Joe) med Kent Friborg i 1.17.8 og Giant Laser (Muscle Hill) med Flemming Jensen i 1.17.9.