Den lokale Bette Nock med Jeppe Rask var blot afkrydset på 1% i V75-spillet, men viste sig god nok til at kunne vinde 3. afdeling – og så kom der penge i V75.

Med startspor 12 var Bette Nock med Jeppe Rask nok glemt af spillerne, for hesten havde faktisk vist en god præstation i starten inden på en andenplads.
Her kom den godt igennem fra start og sad med fremme undervejs og kunne i opløbet henvise favoritten Rossi Garline til andenpladsen.
Blot afkrydset på 1% og til odds 24,24.
Spillerne havde forinden fået en mindre overraskelse, da Steen Juul kunne vinde med F The Big New, og der kom endnu en overraskelse, da 14:10 favoritten i hurtigklassens opgør Tycoon Conway Hall måtte neje sig for staldkammeraten Carna Sensei med Kasper K. Andersen, der sejrede i 1.12.3a/1600 m til odds 16,92 og afkrydset på 3%.
De tre nævnte vindere samt en Flemming Jensens vindertrio med Eros Zola, Honesty og Andre Ward bragte værdien op på knapt 90.000 kroner inden sidste afdeling, hvor Flemming Jensen-trænede BG Pastor Jonte med Rene Kjær var favorit.
BG Pastor Jonte indfriede forventningerne og udløste en V75-gevinst på 106.589 kroner, der blev 674 kroner til rækker med 6 rigtige og 47 kroner til 5 rigtige.
B G Pastor Jonte henviste staldkammeraten C You Again med Flemming Jensen til andenpladsen – havde C You Again sejret var gevinsten for 7 rigtige blevet 446.263 kroner!
Tre danske systemer havde 7 rigtige – to var spillet hos Derby25 og et enkelt hos DanToto.
De vandt hver lidt over 130.000 kroner.