TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Winterburst: Skive-sejr i sidste afdeling

af | 27. dec 2021 | Nyheder

Skive-træneren Ole G. Nielsen valgte rigtigt, da han besluttede sig til at starte Gangnam Style K i mandagens stayerløb i Momarken.

Gangnam Style K vinder V75-finalen.

Eirik Høitomt sad bag Gangnam Style K(Love You), som han havde velplaceret undervejs og som blev sendt i angreb på opløbshjørnet.

Pantani med Vidar Hop havde her et overtag, men havde intet svar over for den dansktrænede hest, der sejrede sikkert i 1.15.7/2680 m – præmie 70.000 NOK.

Vinderodds var 8.29.

Gangnam Style afsluttede en svær V75-omgang, hvor der var favoritfald i såvel 3. som 5. afdeling, og gevinsten for 7 rigtige blev på 455.044 kroner – ingen danske spillere ramte den rigtige kombination.

Ikke kun Ole G. Nielsen kunne glæde sig over sejr denne aften på Momarken.

Norsk/danske Kim Pedersen havde blot en enkelt hest til start – hollandskfødte Leroy Schermer (Varenne), der sejrede i 2. løb kørt af Lars Anvar Kolle.

Vi bemærker også en Ens Snapshot-vinder i form af norskfødte Secret Snap, der vandt for Erlend Rennesvik.