TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Winston Sisa tvivlsom starter

af | 9. mar 2016 | Nyheder

Den danske Derbyvinder Winston Sisa er formeldt til et løb på Cagnes sur Mer den 18.marts, men er ikke sikker på at få plads i feltet.

Det ser ikke ud til, at Winston Sisa får sin debut for sin nye ejer den 18. marts på Cagnes sur Mer, som det ellers var planlagt,

Her – 9 dage før løbet – er der allerede anmeldt alene 30 heste fra samme startvolte som Winston Sisa, og med sine 201.134 Euro i startpræmiesum er den danske Derbyvinder den hest bandt de anmeldte, der har den fjerdemindste startpræmiesum ud af de 30.

Træner Vincent Martens med Winston Sisa.

Træner Vincent Martens med Winston Sisa.

-Nej, han kommer næppe med i Cagnes sur Mer, så i stedet håber jeg på, at han kan starte på Vincennes i begyndelsen af april, siger træner Vincent Martens til travservice.

-Jeg har imidlertid ikke travlt med Winston Sisa, der kommer mange passende løb til ham henover sommeren i Frankrig.

Vincent Martens er tilfreds med Winston Sisas træning.

-Men hesten har skullet omstille sig til vor træning. I Danmark blev han trænet meget i galop, og det bruger vi ikke. Men han er en flink og fornuftig heste og foreløbig har vi ikke haft problemer med ham, siger Vincent Martens og fortsætter.

-I næste uge tager jeg ham ind på Grosbois for at teste ham for første gang på en stor bane. Så ved vi lidt mere om, hvor han står træningsmæssigt.

Det løb Vincent Martens har i tankerne med Winston Sisa er Prix du Treport på Vincennes den 9. april. Det er et løb over 2700 voltestart og doteret med 85.000 Euro.

Propositionsmæssigt passer det just ikke, for det hedder for 5-10-årige heste under 525,000 Euro