I kataloget til HL auktionen den 11. juli på Nykøbing F-banen er der afsat plads til flere wild-cards – og nu har arrangørerne uddelt to af disse til et par meget spændende heste, der begge har vundet i deres seneste start.
Det er den svenske 3-åring, Sucre samt den amerikanskfødte 4-åring Dave Briggs, der kommer med på auktionen på Falster.
Sucre (Jocose) vandt en sikker sejr i 3-årseliten på Elitloppsdagen, hvor den overspeedede konkurrenterne i løbets sidste fase. Vindertiden 1.11.9a/1609 m og med førstepræmie på 300.000 SEK har Sucre nu indtjent 906.500 SEK.
Sucre er den pt tredjemest vindende 3-åring i Sverige i år.
Dave Briggs (Muscles Yankee) kommer også med en frisk sejr i bagagen. Han vandt på Bjerke i onsdags, hvor den nedkæmpede storfavoritten Royal Ice og vandt sikkert i 1.12.9a/2100 m.
I starten forinden var Dave Briggs nummer tre i Sprintermesteren, hvor den afsluttede meget stærkt til en tredjeplads i 1.12.4a/1600 m efter at have siddet fast.
Kataloget til HL- auktionen (men uden de to wild cards) kan du se pÃ¥ dette link – klik her