TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Whisper Line tilbage til opdrætteren

af | 3. okt 2015 | Nyheder

Hoppe Kriteriumsvinderen 2014, Whisper Line har store problemer med et forben og har sluttet karrieren. Hoppen er herefter solgt tilbage til sin opdrætter, Jørn Borch, Stutteri Line.

Sådan så det ud, da Whisper Line vandt Dansk Hoppe Kriterium 014 for Peter Untersteiner

Sådan så det ud, da Whisper Line vandt Dansk Hoppe Kriterium 014 for Peter Untersteiner

Med sejr i Dansk Hoppe Kriterium og en andenplads i Grand Circle 3 års Hoppe Championatet, en samlet indtjening på 366.364 kroner i fjor, etablerede Whisper Line sig som en af sin årgangs absolut bedste hopper.

Hun overvintrede da også som Hoppe derbyfavorit, men fik uheldigvis problemer i foråret med sit venstre forben og sæsondebuterede derfor først den 3. august i et løb på Halmstad.

Her var hun tydeligt overmatchet – vinderen løb 1.12.8a/2140m – men i Hoppe Derbyprøven, viste hun sin styrke, da hun sejrede i 1.14.6a/2000 m på en halvtung bane.

Whisper Line med sin træner Peter Untersteiner gik herefter til start som favorit i Dansk Hoppe Derby, men var anonym løbet igennem og sluttede uplaceret.

Hoppen var tydeligvis ikke i orden, og det viste sig, at den gamle skade var brudt op i venstre forben.

Nu har man opgivet at få hende tilbage i løbene igen, og har i stedet solgt Whisper Line tilbage til sin opdrætter, Jørn Borch, Stutteri Line på Fyn.

Whisper Line startede i alt 15 gange i karrieren. Vandt fem sejre og fem andenpladser, satte rekord 1.13.8 og tjente 386.463 kroner.

– Det bliver enten Muscle Hill eller Explosive Matter, som hun skal føres til, siger Jørn Borch.