TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Westergaard-sejr på Jarlsberg

af | 31. maj 2022 | Nyheder

Bo Westergaard er i Norge tirsdag og onsdag, Tirsdag aften startede han tre heste på Jarlsberg.

Hugo Trøjborg med Bo Westergaard sejrede sikkert på Jarlsberg

Bedst gik det med den 3-årige Hugo Trøjborg (Hillustrious), der var i spids fra start og leverede en afslutning efter 1.12.9/500 m til sejr i 1.15.7a/2100 m.

Det gav 16.000 NOK til anpartsstald, der ejer Hugo Trøjborg. Vinderodds var 3.21

I hurtigklassens opgør startede Bo Westergaard såvel Admiral Knick, som han selv kørte, samt Zaffiro Jet som Nicklas Korfitsen havde ansvaret for.

Admiral Knick havde spor 5 og kunne ikke tage spids fra indvendige Gretzky Br med Geir Vegard Gundersen.

Det blev til en meget hård dyst om føringen – 1.09.7/500 m og 1.11.0/1000 m – og 1.11.7/1500 m.

Og her hængte Admiral Knick fortsat på udvendigt på Gretzky BR.

Ja, det gjorde admiralen også ind i opløbet, men op mod mål slap kræfterne op, og Admiral Knick sluttede på en femteplads i 1.12.4 – præmie 4.500 NOK.

Zaffiro Jet kom aldrig ind i løbet og var uplaceret i 1.12.7.

Gretzky BR (Quite Easy) holdt hjem til sejr i 1.11.9a/2100 m.

Onsdag aften starter Bo Westergaard ikke mindre end otte heste på Bjerke, der er værter for onsdagens V86-spil i ATG-regi.

.