TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Westergaard og Mønster kørte 101.000 kroner ind på Bjerke

af | Nyheder

En anden- og to tredjepladser var de bedste placeringer for dansktrænede heste på Bjerke lørdag eftermiddag.

Selv om Bo Westergaard var nummer to med Keystone Cash i 1.13.6a/2100 m så var var han mere vinderaktuel undervejs i løbet med Elegant CN, hvor Aalborg-træneren sad i spids fra start.

Bo Westergaard fik lov til at styre løbet og udvendigt for sig havde han Kim Pedersens Velten Swarovski med Erlend Rennesvik og i andet par udvendigt Go On Gardenia med Knud Mønster.

1500 meter blev placeret efter 1.13.5 og rundt i opløbssvinget kunne man tro at det ville blive en dansk dobbelttriumf.

Imidlertid gav Elegant CN sig under presset fra Velten Swarovski, der fik et overtag 100 meter fra mål, men blot for at blive overspeedet udvendigt af amerikanskfødte Skate Trix (Trixton) med Frode Hamre, der sejrede i 1.13.0a/2100 m -præmie 100.000 NOK, mens Velten Swarovski besatte andenpladsen i 1.13.1 – præmie 50.000 NOK.

Elegant CN holdt tredjepladsen i 1.13.2 -præmie 25.000 NOK, mens Go On Gardenia blev nummer fire i 1.13.2.

I inderbanen bliver Elegant CN nummer tre, mens Go On Gardenia midt i banen bliver nummer fire.

Tilbage til Keystone Cash – så var den slået med små 6 længder af Super Winner (Muscles Wiking BR) med Åsbjørn Tengsareid – derfor var Bo Westergaard mere sejrsaktuel med Elegant CN.

Westergaard-stalden fik også en tredjepladsen med Painted Genius og de fem startheste tjente til sammen 79.000 NOK.

Knud Mønster opnåede udover fjerdepladsen med Go On Gardenia og en fjerdeplads med Can Tab, mens Ginai var sidst.

De to fjerdepladser gav tilsammen 22.000 NOK.