TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Well Done La Marc leverede

af | Nyheder

Well Done La Marc med Bjørn Goop var aftenens største favorit i V86-spillet på Lindesberg, og leverede også varen let og ubesværet.

Lars Marcussen -opdrættede Well Done La Marc (Ready Cash) med Bjørn Goop var spillet ned til 1.27 i vinderodds og var afkrydset på 78% af kuponerne.

Så der var store forventninger til den 5-årige danske hoppe i V86-spillets 1. afdeling på Lindesberg.

Og Well Done La Marc leverede varen.

Førte fra start til mål og sejrede sikkert i 1.15.0a/2140 m – præmie 100.000 SEK.

For tredje gang i år kunne Bjærn Goop bringe Well Done La Marc ind til en sikker sejr. Foto Kanal 75

For tredje gang i år kunne Bjørn Goop bringe Well Done La Marc ind til en sikker sejr. Foto Kanal 75

Det var tredje sejr i fire starter i år, og foreløbig er det blevet til 247.000 SEK i præmier.

I alt har Well Done La Marc blot startet 11 gange i karrieren, og har vundet 6 sejre og tjent i alt 360.500 SEK.