TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Walmann venter

af | Nyheder

Solvalla-træneren Roger Walmann venter spændt på en lyserød kuvert i denne tid. Lørdag vandt Magic Tonight fra hans træningskvarter en sikker sejr på Ôrebro i 1.11.0 efter et udvendigt løb – og det var vel en præstation, der kunne udløse en invitation til Elitloppet!

Er Magic Tonight på vej til Elitloppet efter lørdagens sikre sejr i Gulddivisionen? Foto Kanal 75

Er Magic Tonight på vej til Elitloppet efter lørdagens sikre sejr i Gulddivisionen? Foto Kanal 75

Det blev alle gode gange tre, før Magic Tonight (Andover Hall) omsider levede op til de forventninger som Roger Walmann har haft til den nu 6-årige amerikanskfødte hest i denne sæson.

I sæsondebuten på Klosterskogen skuffede Magic Tonight regulært. I næste start galoperede den stort inden startvognen slap feltet – men nu – i årets tredje start, var det den Magic Tonight som vi kender, der med Ôrjan Kihlström i sulkyen vandt en sikker sejr i Gulddivisionen på Ôrebro.

Efter en rolig indledning sendte Kihlström Magic Tonight frem efter 500 meters kørsel og kom op udvendigt for førende Nothing But Class med Peter Untersteiner.

Tempoet var 1.10.6/500 m og 1.11.3/1000 m.

Magic Tonight pressede på med 500 meter tilbage. Nothing But Class gav sig ikke opløbsvinget rundt, og ind på lige bane kunne det gå begge veje – kunne det se ud til.

Men nej, Magic Tonight var for stærk og trak fra til sikker sejr i 1.11.0, mens Rocky Winner med Jorma Kontio på slamfacon nåede andenpladsen i 1.11.1. Royal Fighter med Jennifer Tillman nummer tre i 1.11.2 og Nothing But Class nummer tre i 1.11.2.

Moderen til Magic Tonight, Miss Possessed står i øvrigt hos Thomas Lind-Holm på Stutteri Dust. I fjor solgte Lind-Holm en helbroder til Magic Tonight på Kriterie-auktionen for rekordprisen 1.25 mio. SEK.

Når Solvalla inviterer en hest til deltagelse i Elitloppet får ejer/træner indbydelsen overrakt i en lyserød konvolut